SIRENE - ENDELIG I DANMARK
Efter næsten 3 år med internationale turnéer til steder som bl.a. New York, Rom, Athen og Havana bringer Dansk Danseteater nu endelig Pontus Lidbergs anmelderroste forestilling hjem og sættes op næste forår på Teater Republique.
Forestillingen er inspireret af de græske mytologiske væsener, der med sang lokker sømænd til at kaste sig i havet. Kun Ulysses formår i følge myten at modstå og overleve Sirenerne ved at give sin besætning voks i ørene og binde sig selv til masten på sit skib. Værket genfortæller ikke myten, men tager afsæt i de psykologiske temaer om ensomhed og længsler, der ikke bliver indfriet og bliver drivkraft og kilden til kreativitet.
Forestillingen er blevet fint modtaget af både anmeldere og publikum verden over, og nu er tiden kommet til en dansk opsætning - som også mange danske publikummer har efterlyst.
KUNSTNERISK HOLD
Koreografi: Pontus Lidberg
Dramaturg: Adrian Guo Silver
Kostumer: Karen Young
Music: Stefan Levin, Franz Schubert
Lysdesign: Raphael Frisenvænge Solholm
Projektioner: Jason Carpenter
SIRENE er co-produceret af Dansk Danseteater, Festival Oriente Occidente og The Stavros Niarchos Foundation Cultural Center, som har bidraget med betydelig støtte gennem SNF Stavros Niarchos Foundation.