Tilbring en dag med din avis, når vi sætter Politiken på scenen 21. februar. Vi har endnu engang samlet alt det bedste fra avisen, og vi glæder os til at invitere vores læsere ind i huset til en dag fyldt med spændende samtaler, overraskelser og underholdning.
Vi starter morgenstunden med en kop kaffe og en friskbagt croissant, mens chefredaktør Christian Jensen og kulturredaktør Mette Davidsen-Nielsen byder velkommen med morgensang. Herefter fortsætter den gode stemning med et tætpakket program, hvor du får mulighed for at møde dine yndlingsjournalister i spændende samtaler og sjove formater.
Oplev Lederkollegiet indefra, når de diskuterer avisens store dagsordener i 2026. Hør Nils Thorsen tale om aldring og longevity i en særugave af podcasten ‘Så længe du lever’. Demokrati, medier og afsløringer – kom med ind i maskinrummet, når Politikens chefredaktør Christian Jensen fortæller om nogle af de største afsløringer i dansk presse. Og som altid kigger Politikens bladtegner Roald Als forbi med årets tegninger og en hemmelig gæst.
Der er meget mere på programmet, som vi løfter sløret for løbende. Køb din billet allerede nu, så du sikrer dig adgang til dagen.
Vi slutter med uddeling af Politikens Frihedspris i selskab med chefredaktør Christian Jensen, seniorkorrespondent Anders Jerichow og international kommentator Michael Jarlner. I 2025 gik prisen til Julija Navalnaja, og du kan være med til fejringen af næste års prismodtager, som offentliggøres lige inden festivalen.
Lørdag 21. februar i tidsrummet kl. 10-17.30. Vi sender detaljeret info om programmet, når vi nærmer os festivalen – inklusive tidspunkt for, hvornår dørene åbner.
Pressen, Politikens Hus, Vester Voldgade 33, København K.
Dagsbillet til Pluspris: 350kr.*
Dagsbillet uden abonnement: 450kr.*
Billetgebyr pr. billet 10kr.
You may also like the following events from Politiken:
Also check out other
Festivals in Copenhagen .