KULTURNAT
Oplev Hans Egedes Kirke som du aldrig har set den før – som en lodret danseflade, hvor krop, arkitektur og himmel mødes.
I forestillingen “Nigun” udforsker danser og koreograf Esther Wrobel forholdet mellem krop og arkitektur i en visuelt stærk og poetisk dans på kirkens facade.
Med udgangspunkt i vertikal dans og klatreteknikker lader Wrobel kroppen udfordre tyngdekraften og interagere med tårnets overflader, vinkler og rytmer. Kirken bliver ikke bare baggrund – den bliver en aktiv del af koreografien, hvor bevægelse og rum smelter sammen i nye dimensioner.
“Nigun” betyder bogstaveligt "melodi" og er et jødisk begreb for en sang eller musikstykke, der samler og fejrer fællesskabet. Her er det kroppen, der skaber fortællingen og forbindelsen. Forestillingen balancerer mellem kontrol og overgivelse, mellem det kraftfulde og det flydende, og åbner for en ny måde at opleve både dans og byens arkitektoniske rum på.
”Nigun” er Hans Egedes Kirkes bidrag til KULTURNAT.
GRATIS og egnet for hele familien!
Dans og koreografi: Esther Wrobel/ Sparrow Dance
Music: Stahlhammer Klezmer Classic
Kostume: Michiel Tange van Leeuwen
Konsulenter under skabelsen: Leah Wrobel, Lucia Jaen Serrano og Tanya Montan Rydell.
OM ESTHER WROBEL:
Esther Wrobel er danser og koreograf, uddannet på Mathe Asher School for Perfoming Arts (MASPA) i Israel.
Hun arbejder i krydsfeltet mellem Moderne Dans, Butoh, Vertikal Dans, Contact Improvisation, Akrobatik og Fysisk Teater.
Hun har arbejdet som freelancer koreograf og danser i Israel, Danmark, Holland, Frankrig og Østrig.
Esther underviser i moderne dans hos Kitt Johnson/Åben Træning, i dans og akrobatik på AFUK og i vertikal dans i Performers House, Silkeborg.
You may also like the following events from Hans Egedes Kirke:
Also check out other
Performances in Copenhagen ,
Entertainment events in Copenhagen ,
Arts events in Copenhagen .