Search results for:
No result found! Try with different keywords!

Musikfilm Festival: 'Fevereiros' - Brasiliens Maria Bethânia

Advertisement

Musikfilm Festival: 'Fevereiros' - Brasiliens Maria Bethânia


Sangerinden Maria Bethânia har 50 studiealbums bag sig, og som en af de ti bedst sælgende brasilianske kunstnere nogensinde, er hun er i dag et nationalikon. I ’Fevereiros’ følger vi Bethânia i hjembyen Santo Amaro, og er med til klargørelsen af den karnevalsparade, som Brasiliens mest populære sambaskole opførte som en hyldest til hende i 2016. Der bliver blændet helt op for karnevalets sprudlende magi med pulserende sambarytmer og farvestrålende optog. Filmens dragende billeder og Maria Bethânias smittende dedikation afslører, at karnevalet er meget mere end bare en fest. Det er religion, tradition, familie, ekstase og tolerance i én stor spraglet fejring.

Filmen vises som del af Musikfilm Festivalen 13.-22. september! Læs mere om festivalen herunder.

Billetter: https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/alle-film/film/38723

------------------
OM FILMEN
------------------

'FEVEREIROS'
Instruktør: Marcio Debellian
2017 / eng. tekst / 75 min.

-----------------------
OM MUSIKFILM FESTIVALEN - 13.-22. SEPTEMBER
-----------------------

11 DAGE, 33 FILM, 110% LYD

Den 7. udgave af Musikfilm Festivalen trykker guitarpedalen i bund, byder op til dans og præsenterer det mest omfattende program i festivalens historie. Velkommen til et sonisk styrtebad med swingende klassikere, svajende danmarkspremierer, smukke optagelser fra arkiverne – og fest og fordybelse i alle tonearter.
Blandt de mere end 30 film og særarrangementer er der både et gensyn med ’Woodstock’ – den legendariske blomsterbarnsfestival, som i år fylder 50 – og dens modsvar, ’Gimme Shelter’ – forevigelsen af The Rolling Stones’ 1969-turné, som satte et endegyldigt punktum på hippiedrømmen.

Rundt fylder også den berømte, men sjældent viste dokumentar om The Who, ’The Kids are Alright’ og ’Quadrophenia’ med musik af netop the Who, der begge runder 40. Glæd dig også til en temaaften om disco, én om hiphop-trioen The Beastie Boys, én om popdronningerne Anna, Sanna og Lis og 90’er-kalas i anledning af portrætfilmen om Suede, samt nye film med og om Leonard Cohen, PJ Harvey, David Crosby, Maria Bethânia, Fela Kuti, Itzhak Perlman, Miles Davis og Swans. For bare at nævne nogle stykker…

ÅBNING, BILLETTER, EARLY BIRD-RABAT

Musikfilm Festivalen 2019 slår dørene op fredag den 13. september med ’Oasis Live from Manchester’ på fire lærreder på én gang – to i festivalens bar og to i biograferne ved siden af. Der er fri entré. Samme aften byder vi på folk-legenden Eric Anderson, der besøger festivalen, spiller en håndfuld sange og kan opleves i samtale med forfatter Lars Movin.

Billetpris 80 kr. Early Bird-billetter til ordinære visninger kan købes til 50 kr. frem til 18. august. Fast billetpris for medlemmer af Cinemateket 50 kr. (Forhøjet billetpris på udvalgte arrangementer).
Læs mere på cinemateket.dk og Facebook-sitet Musikfilm Festivalen!

God fornøjelse!

-----------------------
FILMVISNINGER:
-----------------------

Fri Fredag - fri entré: Oasis Live from Manchester
Fredag den 13. september kl. 17:00

The Songpoet: Mød Eric Andersen i samtale med Lars Movin
Fredag den 13. september kl. 19:30

Blue Note Records: Beyond the Notes (Sophie Huber, 2018)
Lørdag den 14. september kl. 14:00

My Generation (David Batty, 2017)
Lørdag den 14. september kl. 16:30

Gimme Shelter med introduktion af Mikkel Falk Møller
Lørdag den 14. september kl. 19:15

Cool Cats - mød instruktør Janus Køster-Rasmussen
Søndag den 15. september kl. 14:00

Anne, Sanne, Lis: Film + foredrag af Danni Travn
Søndag den 15. september kl. 16:15

The Godfathers of Hardcore (Ian McFarland, 2017)
Søndag den 15. september kl. 19:00

Woodstock med introduktion af Mikkel Falk Møller
Søndag den 15. september kl. 19:15

The Story of Creem Magazine + Almost Famous introduceret af Henrik Queitsch
Mandag den 16. september kl. 19:00

Marianne & Leonard: Words of Love (Nick Broomfield, 2019)
Mandag den 16. september kl. 19:15

The Who double: The Kids Are Alright + Quadrophenia
Tirsdag den 17. september kl. 19:00

Disco double: Disco Europe Express + High Energy - The Revival of Disco
Tirsdag den 17. september kl. 19:15

M.I.A. introduceret af Anya Mathilde Poulsen
Onsdag den 18. september kl. 19:00

The King (Eugene Jarecki, 2017)
Onsdag den 18. september kl. 19:15

Rudeboy: The Story of Trojan Records + ska-bar med DJs
Onsdag den 18. september kl. 21:15

PJ Harvey: A Dog Called Money introduceret af Pernille Jensen
Torsdag den 19. september kl. 19:00

The Carter (Adam Bhala Lough, 2009)
Torsdag den 19. september kl. 19:15

L7: Pretend We're Dead (Sarah Price, 2017)
Torsdag den 19. september kl. 21:00

Musikfilm, bar og DJ - Suede: The Insatiable Ones + 90'er-fest
Fredag den 20. september kl. 19:00

Grace Jones: Bloodlight and Bami introduceret af Jan Poulsen
Fredag den 20. september kl. 19:15

Beastie Boys Night introduceret af Klaus Lynggaard
Fredag den 20. september kl. 21:30

My Friend Fela (Joel Zito Araújo, 2019)
Lørdag den 21. september kl. 14:00

Fevereiros (Marcio Debellian, 2017)
Lørdag den 21. september kl. 16:30

David Crosby: Remember My Name introduceret af Henrik Queitsch
Lørdag den 21. september kl. 16:45

Where Does A Body End: Ny Swans-film med instruktørbesøg
Lørdag den 21. september kl. 19:30

Itzhak Perlman: Søndagsmatiné introduceret af Lone Sardemann
Søndag den 22. september kl. 14:00

Miles Davis: Birth of the Cool (Stanley Nelson, 2019)
Søndag den 22. september kl. 16:15

Say Amen, Somebody (George T. Nierenberg, 1982)
Søndag den 22. september kl. 19:15

-------------------------------------
PRAKTISK INFORMATION
-------------------------------------

Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, Kbh K
Tid: 13. september 2019 - 22. september 2019
Billetter (80 kr, dog 50 kr for Cinematekets medlemmer)
Bestilles på tlf. 33 74 34 12 eller online via linket: https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/alle-film/film/38723

Læs mere om Cinemateket og medlemsfordele på: https://www.dfi.dk/cinemateket/medlemmer



You may also like the following events from Cinemateket:

Map Cinemateket, Gothersgade 55, 1123 Copenhagen, Copenhagen , Denmark
Report a problem

Are you going to this event?

Advertisement

More Events in Copenhagen

Explore More Events in Copenhagen