Search results for:
No result found! Try with different keywords!

JÆRV [debutalbum releasekoncert]

Advertisement

JÆRV [debutalbum releasekoncert]


JÆRV RELEASE KONCERT!

Den danske duo JÆRV, der består af sanger/sangskriver Amanda Glindvad og producer Mathias Smidt, har i de seneste år markeret sig på den danske popscene med to EP’er, en række single-udgivelser og lige rundt om hjørnet kommer de ud med flere nye sange. Med optrædender på bl.a. SPOT Festival, Smukfest, Nordklang og til Kronprinseparrets Priser på DR har de vist et univers på scenen der er både eftertænksomt, intenst, voldsomt, superpersonligt og mest af alt nærværende.

Når JÆRV spiller koncert på Stengade d. 20. september, er det for at fejre udgivelsen af deres debutalbum "Kriger", som er kommet ud en måned forinden. De stiller op med et live-hold, der udover dem selv på hhv. vokal og synths består af Cecilie Dyrberg på guitar/kor samt Malte Aarup-Sørensen på trommer. De glæder sig til at ramme Stengade lige i hjertet med et intenst show!

Efter koncerten vil det være muligt at købe albummet på vinyl samt andet JÆRV-merchandise.

Karenina - Upoleret pop med mørke dråber af triphop

På trods af sin korte tid på den danske musikscene spiller Karenina både til dette års Tinderbox, Live Camp’en på Smukfest, Kløften Festival og Jelling Musikfestival. Tidligere har de spillet på Made in Esbjerg og ageret opvarmning for større navne som Kellermensch, Annika Aakjær og Katinka. Bandet udgav i efteråret ’18 sin debut-EP ”Under tiden”, der høstede gode anmeldelser hos både GFR og Musikblogger.

Karenina forener det organiske med det beskidte og Lo-Fi elektroniske, mens der ubesværet strøs velovervejet, dansk-sproget lyrik henover. Musikken balancerer sig både tematisk og klangmæssigt mellem to modpoler: det euforiske og det melankolske. Netop følelserne er centrale i Kareninas musik, hvor man hurtigt mærker ordene helt tæt på. Bandet består af Anna Halkjær (forsanger/guitarist), Emil Mathiasen (kontrabas/moog) og Jeppe Bredahl (trommer/backingtracks).

______________________________
Spillestedet Stengade
Fredag d. 20 september kl. 20
Entré: 100 kr. i forsalg / 120 kr. i døren



You may also like the following events from Spillestedet Stengade:

Map Spillestedet Stengade, Stengade 18, 2200 Copenhagen, Copenhagen , Denmark
Report a problem

Are you going to this event?

Advertisement

More Events in Copenhagen

Explore More Events in Copenhagen