Search results for:
No result found! Try with different keywords!
Users
Organizers
Events
Oh Snap, this is a past event! 😵

Do you want to get notified when this event happens again?

Folkemordet i Guatemala 1982: 'Den Røde Sø' / film + debat

Advertisement

Folkemordet i Guatemala 1982: 'Den Røde Sø' / film + debat


Som en del af en temadag om Latinamerikas oprindelige folk vil instruktør Niels Boel kort introducere, når han har danmarkspremiere på filmen 'Den røde sø - et overset folkemord i Guatemala'.

Efter visningen diskuterer han og andre eksperter de historiske hændelser beskrevet i filmen, efterdønningerne i dag og også det forestående præsidentvalg den 16. juni i Guatemala.

I panelet: Afdelingschef Finn Rasmussen fra IMS (International Media Support), Morten Bisgaard fra Oxfam IBIS og Jesper Nielsen fra 3F - Danmarks Stærkeste Fagforening. Publikum er velkommen til at blande sig.

Debatten varer 30 minutter, foregår på dansk, og efterfølgende er der et glas premierevin i Asta Bar.

Billetpris 50/35 kr.
Billetter: https://bit.ly/2OUhJYU

Eventet er en del af årets Latinamerikansk Festival 1.-30. juni 2019 / Cinemateket. Se hele programmet og læs mere om festivalen nedenfor.

TEMADAG OM OPRINDELIGE FOLK TIRSDAG DEN 4. JUNI

Hele tirsdag den 4. juni fejrer vi Latinamerikas indfødte befolkninger med en temadag, hvor de oprindelige folks rige kulturer er i fokus. Dagen byder både på stærke film, der spænder vidt, lige fra mystiske shaman-oplevelser i junglen over Andesbjergenes sletter til narkosælgende klaner ved Columbias kyster. Og så byder vi på foredrag om Amazonas' indianere og debat om folkemordet i Guatemala i 1982. Vi byder på gratis te og kaffe i Asta Bar, og dagens program ser sådan her ud:

Kl. 17:00: Film og debat: Folkemordet i Guatemala 1982: 'Den Røde Sø' / film + debat
Kl. 18:00: Gratis talk i Asta Bar: Amazonas og indianerne: Gratis talk inden film / Indiansk Tema (optakt til filmen ‘The Dead and the Others')
Kl. 18.45: Film fra Guatemala: Kaqchikel-Mayaerne i Guatemala: 'Ixcanul' / Latinam. Festival
Kl. 19:00: Film fra Brasillien: Amazonas: The Dead and the Others / talk+film Latinam. Festival
Kl. 21:30: Film fra Colombia: 'Trækfugle' / Latinam. Festival

-----------------------
OM FILMEN
-----------------------

Den danske filminstruktør og journalist Niels Boel har lavet en række dokumentarfilm om menneskerettigheder i Latinamerika og Afrika, bl.a. 'Stemmer fra Bolivia' (fem stjerner i Berlingske Tidende) og 'Migranterne' (fire stjerner i Politiken og Jyllands-Posten).

I 'Den røde sø - et overset folkemord i Guatemala' (34 min.) fortæller han om hændelser i 1980’erne, der har høj aktualitet, fordi der pågår retssager i landet om sagen netop nu.

I Guatemala foregik i 1982 en af de største massakrer i Latinamerikas nyere historie. Den daværende general og kupmager Ríos Montt beordrede afbrænding af op imod 600 maya-landsbyer for tvinge lokalbefolkningen til samarbejde under sloganet ‘frijoles y fusiles’ (bønner og geværer).

Montt blev i 2012 som det første statsoverhoved nogensinde ved domstol i sit eget land dømt for folkemord, inden sagen blev sat til at gå om med henvisning til påståede procedurefejl. Han døde i 2018, og netop nu sidder andre medvirkende på anklagebænken.

-----------------------
PROGRAM FOR FILM OG EVENTS
-----------------------

Billetsalget er begyndt på: https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/filmserier/serie/latinamerikansk-festival-0#all

LØRDAG DEN 1. JUNI / ÅBNING
13:15 Gratis fotoforedrag: Med hest og lama gennem Andesbjergene (fri entré, men husk billet)
13:45 Børnefilm med dansk tale: Coco (Lee Unkrich, 2017)
14:30 Film: Eternity (Óscar Catacora, 2018)
16:00-17:00 Gratis inka-collage-workshop for børn i Asta Bar
16:00-18:00 Åbningsreception med vin fra Uruguays Ambassade

MANDAG DEN 3. JUNI / ARGENTINA
19:15 Argentinsk aften: My Masterpiece med reception og danseopvisning

TIRSDAG DEN 4. JUNI / TEMADAG OM OPRINDELIGE FOLK
17:00 Film og debat: Guatemala 1982
18:00 Gratis talk: Amazonas og indianerne
18:45 Ixcanul: Vulkanen (Jayro Bustamante, 2015)
19:00 The Dead and the Others (J. Salaviza, R.N. Messora, 2018)
21:30 Trækfugle (Ciro Guerra, Cristina Gallego, 2018)

FREDAG DEN 7. JUNI
21:45 The Wolf House (Cristóbal Léon, Joaquín Cociña, 2018)

LØRDAG DEN 8. JUNI / BRASILIEN I
18:45 Gratis talk: Brasiliansk politik anno 2019
19:45 Marighella (Wagner Moura, 2019)
22:00 Epic Vinyls From Brazil-aften: DJ og cachaça-bar

TIRSDAG DEN 11. JUNI / BRASILIEN II
16:45 Ixcanul: Vulkanen (Jayro Bustamante, 2015)
19:00 Just Like Our Parents (Laís Bodanzky, 2018)
21:30 Brasiliansk Aften: The Great Mystical Circus
21:45 Cumbia-aften m. livekoncert

ONSDAG DEN 12. JUNI
16:30 Roma (Alfonso Cuarón, 2018)

TORSDAG DEN 13. JUNI / CHILE
19:00 Chilensk aften: Cielo + reception
21:45 The Wolf House (Cristóbal Léon, Joaquín Cociña, 2018)

LØRDAG DEN 15. JUNI
21:30 The Dead and the Others (J. Salaviza, R.N. Messora, 2018)

MANDAG DEN 17. JUNI / CUBA
19:00 Cubansk aften: Un Traductor + reception

TORSDAG DEN 20. JUNI / MEXICO
19:15 Mexicansk aften: The Chambermaid + reception

FREDAG DEN 21. JUNI
12:15 Trækfugle (Ciro Guerra, Cristina Gallego, 2018)
21:30 The Great Mystical Circus (Carlos Diegues, 2018)

LØRDAG DEN 22. JUNI / PERU
19:30 Peruansk Aften: Eternity med danseopvisning og reception
20:00 Cielo (Alison McAlpine, 2018)

MANDAG DEN 24. JUNI
16:45 Marighella (Wagner Moura, 2019)

TIRSDAG DEN 25. JUNI
16:30 The Chambermaid (Lila Avilés, 2018)

ONSDAG DEN 26. JUNI
16:45 Trækfugle (Ciro Guerra, Cristina Gallego, 2018)
19:30 Un Traductor (Rodrigo Barriuso, Sebastián Barriuso, 2018)

LØRDAG DEN 29. JUNI
14:15 Coco (Lee Unkrich, 2017)
21:15 Just Like Our Parents (Laís Bodanzky, 2018)

SØNDAG DEN 30. JUNI / AFSLUTNING
16:00 Latinamerikansk dansedag / Gratis festival-afslutning
17:15 My Masterpiece (Gastón Duprat, 2018)

EKSTRAVISNINGER:

Onsdag den 3. juli 20:15 Roma (Alfonso Cuarón, 2018)
Søndag den 14. juli 14:00 Coco (Lee Unkrich, 2017)

Billetsalget er begyndt på: https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/filmserier/serie/latinamerikansk-festival-0#all

-----------------------
LATINAMERIKANSK FESTIVAL I CINEMATEKET
-----------------------

I juni måned forenes filmelskere, musikere, fortællere og dansere med en fælles kærlighed til hjørner af det latinamerikanske – i Cinemateket i hjertet af København!

Latinamerikansk Festival byder i sin 7. udgave på nye film (fiktion og dokumentar), som Cinemateket har håndplukket fra det seneste års festivaler, men også på enkelte klassikere

Fra storby-intensitet til nattehimlen over Atacama-ørkenen. Fra stuepigens hverdagsrutiner til åndeverdenens jungledrømme. Fra flamboyant cirkusdrøm i musical-flow til mareridtsagtigt syretrip i stop-motion. Vi har håndplukket en spraglet samling film, der både favner svindlerkomedien og narkotragedien, debutanten og Oscar-vinderen, det tidløst æstetiske og det højaktuelt politiske.

I år byder vi på talks, debat og foredrag om latinamerikansk kultur, litteratur og samfund. Du kan nyde cachaça, mens du danser til brasilianske vinyler, og du kan opleve et brag af en latinamerikansk livekoncert.

”Vi glæder os meget til at kunne præsentere det danske publikum i festivalen for smagsprøver på den rige latinamerikanske kultur,” siger Gerardo Herbert Pinto, formand for kulturhuset Casa Latinoamericana Denmark, som arrangerer festivalen sammen med Cinemateket.

Andre samarbejdspartnere er CPH:DOX og Union KBH.

De fleste events præsenteres på dansk eller engelsk, men de sproginteresserede kan også glæde sig til særevents introduceret på spansk.

Kender man festivalen fra tidligere år, vil man også vide, at der er gode drinks og delikatesser i vente, når en række ambassader inviterer til receptioner i Cinematekets foyer eller festlokalet Asta Bar.

Program og billetter: Se nedenfor og på: https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/filmserier/serie/latinamerikansk-festival-0#all

Con amor,
Cinemateket

-------------------------------------
PRAKTISK INFORMATION
-------------------------------------

Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, Kbh K
Tid: 4. juni 2019 kl. 17.00
Billetter (50 kr, dog kun 35 kr for Cinematekets medlemmer).
Billetbestilling: Tlf. 33 74 34 12 eller online https://bit.ly/2OUhJYU

Læs mere om Cinemateket og medlemsfordele på: https://www.dfi.dk/cinemateket/medlemmer



You may also like the following events from Cinemateket:

Map Cinemateket, Gothersgade 55, 1123 Copenhagen, Copenhagen , Denmark
Report a problem

Are you going to this event?

Advertisement