Search results for:
No result found! Try with different keywords!
Advertisement

Filmuniversitetet - morgen: 'Vredens Dag'

Booking Inquiry
Request a callback from the organizer.
Advertisement

Filmuniversitetet - morgen: 'Vredens Dag'


I samarbejde med Film- og Medievidenskab ved Københavns Universitet viser Cinemateket vigtige filmhistoriske milepæle fra brødrene Lumières første filmvisninger i 1895 til Lars von Triers moderne filmsprog.

Filmen introduceres af lektor i Filmvidenskab Casper Tybjerg. Oplægget er på dansk og varer ca. 15 minutter.

Billetbestilling på tlf. 33 74 34 12 eller www.cinemateket.dk.

-----------------------
OM FILMEN
-----------------------

VREDENS DAG
Instruktør: Carl Th. Dreyer

Vi skruer med Carl Th. Dreyer tiden tilbage til 1600-tallets Danmark og hekseforfølgelsernes tid. Anne (Lisbeth Movin) er ulykkeligt gift med en langt ældre mand, men forelsker sig i dennes søn, Martin. De idylliske eftermiddage i skoven kommer Annes svigermor for øre, og hun afskyr den uhellige alliance. Hun søger ligefrem at overbevise præsteskabet om, at Anne står i kontakt med djævelen – en anklage, der tidligere er blevet rettet mod Annes mor.

Hos den svage Martin er der ingen støtte at hente. Da Anne ønsker sin mand død, går ønsket – karakteristisk for Dreyer – i opfyldelse. Dermed lægges der et samvittighedsåg oven på hekseanklagen, og fortvivlet beslutter Anne at dømme sig selv til bålet. Dramaets erotiske glød og dødsangst holdes i ave af Dreyers kølige, eminente billedkompositioner, der er blevet sammenlignet med Wilhelm Hammershøis malerier.

DFI distribution. Danmark 1943.
DCP s/h.
93 min. + 15 min. introduktion.
Engelske undertekster.
Tilladt over 15 år.
Med Thorkild Roose, Lisbeth Movin, Sigrid Neiiendam, Preben Lerdoff Rye.


-----------------------
OM SERIEN
-----------------------

FILMUNIVERSITETET - MORGEN
Klassikere fra morgenstunden

I samarbejde med Film- og Medievidenskab ved Københavns Universitet viser Cinemateket vigtige filmhistoriske milepæle fra brødrene Lumières første filmvisninger i 1895 til Lars von Triers moderne filmsprog.

Filmene vises tirsdag morgen kl. 9:15, og alle filmene introduceres af en af universitetets filmhistoriske eksperter.

Eva Novrup Redvall, lektor ved Film og Medievidenskab, er begejstreret for samarbejdet med Cinemateket: "Vi er rigtigt glade for samarbejdet med Cinemateket, som giver vores studerende mulighed for at se filmhistoriske mesterværker i Filmhusets dejlige biografer sammen med andre filmglade mennesker. Det er bare noget andet at se film på stort lærred og med god lyd. Og det er altid dejligt at få lov at dele sin begejstring for filmhistorien med andre - også selv om det er tidligt tirsdag morgen, det er da bare en god start på dagen".

-------------------------
FILMVISNINGER:
-------------------------
Filmuniversitetet - morgen: Kvinden uden samvittighed
Tirsdag den 8. oktober kl. 09:15

Filmuniversitetet - morgen: Cykeltyven
Tirsdag den 22. oktober kl. 09:15

Filmuniversitetet - morgen: Spejlet
Tirsdag den 29. oktober kl. 09:15

Filmuniversitetet - morgen: Taxi Driver
Tirsdag den 5. november kl. 09:15

Filmuniversitetet - morgen: Vredens dag
Tirsdag den 12. november kl. 09:15

Filmuniversitetet - morgen: Forbrydelsens element
Tirsdag den 19. november kl. 09:15

-------------------------------------
PRAKTISK INFORMATION
-------------------------------------
Filmuniversitetet - morgen: Vredens dag
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, Kbh K
Tid: Tirsdag den 12. november kl. 09:15
Billetpris: 80 kr., dog 50 kr. for Cinematekets medlemmer
Billetbestilling på tlf. 33 74 34 12 eller www.cinemateket.dk

Læs mere om Cinemateket og medlemsfordele på: www.dfi.dk/cinemateket/medlemmer



You may also like the following events from Cinemateket:

Tags
Map Cinemateket, Gothersgade 55, 1123 Copenhagen, Copenhagen , Denmark
Report a problem

Are you going to this event?

Advertisement

More Events in Copenhagen

Explore More Events in Copenhagen