Search results for:
No result found! Try with different keywords!
Advertisement

Bill Callahan (US) - Store VEGA

Advertisement

Bill Callahan (US) - Store VEGA


Store Vega byder til oktober på albumaktuelle Bill Callahans første danske koncert i fem år

Seneste album fra amerikanske Bill Callahan er fra 2014, og samme år spillede den melankolske mester koncerter i både København og Aarhus. Men nu er der heldigvis nyt materiale på vej fra den mesterlige sangskriver, og til efteråret er det tid til et længeventet gensyn. Det sker, når Bill Callahan lægger vejen forbi Store Vega 10. oktober.

William Rahr Callahan startede sin karriere under navnet Smog, og første udspil, ”Sewn to the Sky”, var et eksperimenterende og banebrydende lo-fi album indspillet i soveværelset. Det skramlede og ustrukturerede album førte til en pladekontrakt med Drag City, hvor Callahan fortsat hører hjemme. Det var samtidig også startskuddet til 15 års udgivelser under navnet Smog, inden den minimalistiske sangskriver med den karakteristiske baryton tog beslutningen om at optræde under eget navn.

Bill Callahan har gennem karrieren udgivet en lang række anmelderroste plader, hvor titler som ”Knock Knock”, ”Dongs of Sevotion” og senest ”Dream River” har fået forrygende anmeldelser, og hans sange er gennem tiden blevet indspillet af en lang række ligeværdige sangskrivere. Eksempelvis har Cat Power to gange indspillet sange af Bill Callahan, og både Gil Scott-Heron og The Flaming Lips har lavet coverversioner, mens Bob Dylan kørte rundt til tonerne af ”Held” i en Cadillac-reklame for nogle år siden.

Til juni er det tid til at tilføje endnu et mesterværk til samlingen, når Bill Callahan udgiver ”Shepherd in a Sheepskin Vest”. Den længeventede udgivelse indeholder 20 nye sange fra den eminente sangskriver, der er gået til skabelsen af sangene med et nyt perspektiv. Resultatet er en ukarakteristisk stor samling sange, der er kortere i længde, end man normalt forventer fra Bill Callahan.

Sidst Callahan gav koncert i Danmark gav GAFFA fem stjerner i en anmeldelse, der sluttede med ordene: ”Det var, som om verden udenfor stod stille i de 90 minutter, Callahan og company stod på scenen, mens vi fik en tur rundt i Callahans følelsesliv. Og det kræver ellers noget at få én til at glemme verden udenfor i disse dage”.

Koncerten med Bill Callahan afvikles i Store Vega torsdag 10. oktober, og billetter kan købes fra fredag 10. maj kl. 10.00 via Ticketmaster.dk, og så kan man begynde at varme op til koncerten fra 14. juni, hvor ”Shepherd in a Sheepskin Vest” rammer de danske pladebutikker.

Koncerten præsenteres af Down The Drain Concerts.



You may also like the following events from DTD Concerts:

Map VEGA, Enghavevej 40, 1674 Copenhagen, Copenhagen , Denmark
Report a problem

Are you going to this event?

Advertisement

More Events in Copenhagen

Explore More Events in Copenhagen