Oplev fantastiske The Savage Rose, når de vender tilbage til Mantzius den 18. april 2026.
Når regnskabet engang skal gøres op over dansk rockmusik gennem de sidste 50 år, vil The Savage Rose uvægerligt ligge helt i toppen. Annisette og resten af bandet var forud for deres tid for 40 år siden – og de er det stadig.
Flere medier har i de seneste år fremhævet bandets stærkeste side netop nu: Den aktuelle inkarnation af The Savage Rose er mere sammenspillet og kraftfuld end nogensinde. Anmelderne beskriver musikken som livsblues – en særlig genre, der har fulgt bandet siden debuten i 1967, og som blomstrede markant på albummet Love And Freedom (2012), hyldet som en af deres bedste udgivelser. Annisette står fortsat som det karismatiske vokale og visuelle omdrejningspunkt i sange, der favner livet, kærligheden og kampen for frihed.
Det er næsten utroligt at tænke på, at debutalbummet The Savage Rose udkom helt tilbage i 1968 – et album, der både revolutionerede dansk rock og definerede den som en selvstændig kunstart. Siden da er det blevet til en lang række plader; store kunstneriske og kommercielle succeser side om side med mere nicheprægede udgivelser, skabt fordi budskabet var vigtigt nok til at insistere på at komme ud.
Kun få kan skabe store albums med over 20 års mellemrum, men The Savage Rose har gjort det med klassikere som Dødens Triumf og Black Angel. Med nyere albums som Universal Daughter (2007), Love And Freedom (2012), Roots of the Wasteland (2014) og Homeless (2017) viste Annisette og bandet, at der fortsat var kunstnerisk styrke – også efter tabet af mangeårig komponist Thomas Koppel i 2006.
I dag, i 2025, er The Savage Rose et uundgåeligt og uundværligt navn i dansk kulturliv. Bandet er i konstant udvikling og har skabt en fælles musikalsk bevidsthed, der bærer historien gennem generationer. Annisette og bandet samler publikum i en musikalsk ånd, der rækker langt frem i tiden. Med udsolgte koncerter og 6-stjernede anmeldelser i 2025 står det klart, at The Savage Rose fortsat er relevante og originale – et band, der udfolder livets lys og skygger og nægter at lade sig begrænse. Et vildt barn. En vild rose. Men altid med klare budskaber om kærlighed, fred og frihed.
Som Rolling Stones chefredaktør David Fricke udtalte:
“The Savage Rose skaber ikke bare musik – de skaber historie.”
The Savage Rose – line-up 2025:
Annisette - sanger
Korsangere: Naja Rosa koppel, Amina Carsce
Keys og horn: Frank Hasselstrøm
Hammond orgel: Nikolaj Torp
Bas: Jacob Haubjerg
Trommer: Anders Holm
Guitar: Las Nissen
Annisette er i dag 77 år. Hun har gennem sin karriere modtaget en lang række priser og er i år hædret med Dansk Artist Forbunds Ærespris samt nomineret til Nordisk Råds Musikpris 2025.
____
Lørdag d. 18. april Kl. 20.00
Billetpris: 385 kr.
Billetgebyr: 25 kr.
Dørene åbner 1 time før showstart, hvor baren også er åben
Dørene til salen åbner ca. en halv time før showstart
Stående
Overtøj må ikke medbringes i salen, men skal afleveres i garderoben.
Garderobepris: 10 kr. er inkluderet i billetprisen.
You may also like the following events from Mantzius:
- This month, 30th January, 08:00 pm, Året der kommer med Clement Kjersgaard - Mantzius, Birkerød in Birkerød
- This month, 31st January, 11:00 am, Loppemarked på Mantzius in Birkerød
- Next month, 1st February, 10:00 am, Jazz & morgenbrød m. Sara Indrio - Vinterjazz - Mantzius, Birkerød in Birkerød
Also check out other
Music events in Birkerød,
Entertainment events in Birkerød,
Arts events in Birkerød.