Julebal med masser af stemning og god musik i flot pyntet lokale med stort juletræ, skøn varieret julebuffet med alle de klassiske veltillavede juleretter, god tid til hygge med kollegaer og venner samt Tony der spiller live musik under middagen - det bliver en dejlig aften med en fantastisk atmosfære!
Kl 22.00 er vi så klar til den helt store fest i selskab med Roger & Over og var der nogen der råbte på "Volvo B18 210" ???
Gennem de sidste mange år har Roger & Over begejstret publikum ved et utal af byfester, firmafester og privatfester samt på en lang række festivaler og spillesteder over
hele landet.
Deres eget hit, Volvo B18 210, også kaldet Volvosangen, er blevet synonym med bandet, der af flere omgange har optrådt på landsdækkende TV.
Bandet er berygtet for at kombinere et højt musikalsk niveau med en uhøjtidelig, selvironisk humor og en sjælden evne til også at få publikum til at deltage i festlighederne. Udover enkelte egne numre, spiller Roger & Over en række kendte covernumre af kunstnere som Creedence Clearwater Revival, Beatles, Elvis, James Brown, Eagles, Eric Clapton, Chuck Berry, Lynyrd Skynyrd, Van Morrison, Shubidua, Kim Larsen, Johnny Madsen, Peter Belli m.fl.
Det hele leveres med godt humør og stor spilleglæde af en flok rutinerede musikere, der først og fremmest går efter at holde en fest med publikum.
Indtil Roger & Over indtager scenen kl. 22:00, vil Tony spille alle de kendte jule- og "syng med" hits og være med til at skabe den gode julefrokost stemning!
Praktiske informationer
Billetpris 550,- er inkl. billetgebyr. Døren åbnes kl. 17:30 og vi afslutter aftenen kl. 02:00. Du modtager IKKE fysiske billetter. Ordrebekræftelsen er din billet - medbring ordrenummer eller selve ordrebekræftelsen og fremvis den venligst på forlangende.
Vi glæder os til at se jer!
You may also like the following events from Apetit:
Also check out other
Festivals in Auning.