Siamese + CABAL – The Elements Of Rot
Siamese og Cabal spiller dobbeltkoncert på TRAIN under titlen The Elements of Rot.
*****************************
✦ Dørene åbner: kl. 19.00
✦ Koncertstart: kl. 20.00
✦ Ståpladser
*****************************
CABAL:
I en sydende og boblende gryde af black metal, deathcore og industrial brygger de danske tempospecialister fra CABAL en glohed musikalsk eliksir, der gentænker metallens konventioner og ætser lytterens forestillinger om genrer.
CABAL udsendte i 2016 deres debut-EP, ‘Purge’, der med sin atmosfæriske og kunstneriske dybde tog livtag med lytteren og varslede ankomsten af en ny æra for den danske metalscene.
To gange skulle planeten rundt om solen før deres anmelderroste debutalbum, ‘Mark of Rot’, fra 2018 blev løftet fra mørkets dyb og for alvor cementerede bandet som et internationalt navn. Med pladen som det primære lydmæssige bagtæppe gik dødskvintteten ombord i deres deathcore-stridsvogn og drog på turné i Europa, Japan og Nordamerika.
Sidenhen er to tonstunge plader blevet udgivet: ‘Drag Me Down’ fra 2020 og ‘Magno Interitus’ fra 2022, og nu glider fingrene igen brandvarme op og ned ad guitarhalsen, da CABAL er udgivelsesaktuelle med albummet, ‘Everything Rots’.
GAFFA har døbt ‘Everything Rots’ som bandets mest “helstøbte og kompromisløse udgivelse til dato”, og i anmeldelsen hylder mediet bandet for deres særegne og genrevridende lydunivers med linjer som:
“Cabal har i årevis flirtet med elektronisk mørke og metalliske synthflader, og på deres fjerde album rammer de det helt rette blandingsforhold mellem breakdowns så tunge, at jorden slår revner, og industrial-lag og isnende synths, der sender lytteren direkte ud i galaksens mørkeste afkroge”.
SIAMESE:
Siamese er en af Danmarks hotteste musikalske eksportvarer med eksponentiel vækst siden deres gennembrudsalbum ‘ELEMENTS’. Med ros fra Kerrang!, Rock Sound og Metal Hammer og nøgleplaceringer på Spotifys største rockplaylister har bandet oversteget 100 millioner streams på verdensplan. Efter næsten udsolgte headline-turnéer i EU/Storbritannien i 2023 og 2025 viser Siamese sig at være en definerende kraft inden for moderne posthardcore.
Glæd dig til en hårdtslående aften i selskab med Siamese og CABAL onsdag den 13. maj 2026.
******************************
✦ Handicapbillet/ledsagerbillet ✦
Der tilbydes et begrænset antal kørestols- og handicapbilletter inkl. gratis ledsager til koncerten. Du køber en handicapbillet via Ticketmaster på tlf. nr. 38 48 16 33. Gyldigt ledsagerkort skal medbringes og fremvises på koncertaftenen.
✦ MobileOnly ✦
Dette arrangement sælges med billetter som mobile billetter og KUN mobile billetter. Billetten sendes ikke til dig pr. e-mail. Download Ticketmaster-appen eller log ind på Min Profil på Ticketmasters hjemmeside for at se dine billetter.
You may also like the following events from TRAIN: