Oplev Martin Zeppelin live på VinDanmark
*****************************
✦ Dørene åbner: kl. 19.00
✦ Koncertstart: kl. 20.00
✦ Ståpladser
*****************************
“Det tekstunivers, Martin Zeppelin skaber, er en helt anden størrelse. Det er både rørende, poetisk og virkelig sjovt” -Gaffa
Det nye album Stjernesejler er ude nu.
Et album, hvor Martin Zeppelin sejler lytteren ud på ukendt farvand, og hvor destinationen unægteligt er kærlighed, frihed og de nære relationer.
Med sit særegne blik for vores forskelligheder leverer Zeppelin et værk, hvor livsglæde, granatchok, håb og humor dukker op mellem bølgerne.
Det eksplosive titelnummer Stjernesejler er som en trylleformular på et hjemsøgt diskotek, hvor Stig Møller fra det legendariske band Steppeulvene medvirker og nærmest bliver en talende åndemaner
Albummet indeholder flere sange med gæsteoptræden fra Stig Møller, som leverer en ikonisk guitarsolo på den originale guitar fra Steppeulvene, og legendariske Lars H.U.G har været i vokalboksen og fløjte på den sang, der afslutter albummet.
“Stig Møller, hele hans udsyn som menneske og hans musikalitet betyder enormt meget for mig. Hans måde at være til på har været en stor inspiration. Han er en ´force of nature’, Stig, og jeg føler mig enormt heldig over vores venskab” udtaler Zeppelin
Martin Zeppelin har haft Peter Sommer som mentor på Musikkonservatoriets sangskriverlinje, og hans to første album Tropenat og Skyggeblomst høstede stor anerkendelse (bl.a. ★★★★★ i GAFFA), og med Stjernesejler cementerer han sin evne til at skabe sange, der både rører og rammer.
Til koncerten på VinDanmark spiller Martin Zeppelin sange fra alle 3 album med sit live band.
******************************
✦ Handicapbillet/ledsagerbillet ✦
Der tilbydes et begrænset antal kørestols- og handicapbilletter inkl. gratis ledsager til koncerten. Du køber en handicapbillet via Ticketmaster på tlf. nr. 38 48 16 33. Gyldigt ledsagerkort skal medbringes og fremvises på koncertaftenen.
✦ MobileOnly ✦
Dette arrangement sælges med billetter som mobile billetter og KUN mobile billetter. Billetten sendes ikke til dig pr. e-mail. Download Ticketmaster-appen eller log ind på Min Profil på Ticketmasters hjemmeside for at se dine billetter.
You may also like the following events from TRAIN:
Also check out other
Music events in Arhus,
Entertainment events in Arhus.