Leth's Jazz med Christina von Bülow Kvartet
Med dette orkester kan du opleve fire musikere der med udgangspunkt i den klassiske jazz sætter fokus på nu’ets magi, nærvær og det intuitive sammenspil. Sound, feeling og en buket af de smukkeste melodier er på repertoiret.
Christina von Bülow har igennem mere end 35 års karriere været skattet af
jazzelskere, ikke mindst for sin smukke tone, sin varme improvisatoriske stil og
umiskendeligt melodiske tilgang til musikken, der igennem årene har ramt mangt et hjerte.
Her i sammenspil med sin søn Pelle, der med samme kærlighed til musikken
har taget den musikalske arv til nye højder og for længst har markeret sig som en
både fremragende solist og eftertragtet akkompagnatør. Der er naturligt et helt særligt musikalsk bånd mellem mor og søn, som giver en exceptionel indforståethed og intimitet til musikken og dette fuldendes med Matthias Petri på bas og Frands Rifbjerg på trommer - med disse to sublime musikere til at fuldende kvartetten er der
lagt op til en varm oplevelse med jazz på højeste niveau.
Christina von Bülow – altsax
Pelle von Bülow – guitar
Matthias Petri – bas
Frands Rifbjerg - trommer
Glæd dig til en skøn aften på Cafe Støj med livemusik, og inden musikken kan du i god tid spise og hygge med vennerne uden at skulle skynde sig videre. Maden serveres fra kl. 18.00, og har du booket billetter inkl. mad, så er I sikret en siddeplads ved et bord.
You may also like the following events from Cafe Støj:
Also check out other
Music events in Arhus,
Entertainment events in Arhus.