

# Event Details

- **Event Name**: Generalforsamling 2026
- **Event Start and End Date**: Thu, 05 Nov, 2026 at 05:00 pm – Thu, 05 Nov, 2026 at 06:15 pm (+01:00)
- **Event Description**: Bliv en del af jurastudiets sjoveste forening, Juridisk Revy!

Revyen holder generalforsamling for alle den 5. November kl. 17:00 i mødelokalet på foreningsgangen - både medlemmer og andre interesserede er hermed inviteret. Vi kom tilbage fra et setback og har nu brug for flere hænder, så revy 2027 kan blive kæmpe stort. 

Man er selvfølgelig også mere end velkommen, hvis man blot er nysgerrig på, hvad det vil sige at være medlem af revyen. 

På generalforsamlingen mødes vi bl.a. for at høre formandens beretning, godkende årets regnskab samt vælge en ny bestyrelse!

Har man gode forslag til diskussions- eller beslutningspunkter er disse også meget velkomne.

Officiel dagsorden:
- Formalia
- Formandens beretning
- Godkendelse af regnskab
- Indkomne forslag*
- Valg af ny bestyrelse samt suppleanter
- Valg af kritiske revisorer
- Dato for den kommende revy?
- Eventuelt

Vedtægter for foreningen Juridisk Revy ved Aarhus Universitet
§ 1. Foreningens navn og hjemsted.
Foreningens navn er Juridisk Revy.
Stk. 2. Foreningens hjemsted er Aarhus Universitet, Bartholins Allé 16, 8000 Aarhus C,
Bygning 1328, lokale 218.
§ 2. Foreningens formål.
Foreningens formål er at lave revy på det Juridiske Institut ved Aarhus Universitet samt at
planlægge og gennemføre arrangementer i løbet af kalenderåret til støtte for foreningens
formål og virke.
§ 3. Medlemskab af Juridisk Revy
Som medlem kan optages enhver studerende på Juridisk Institut på Aarhus Universitet.
Stk. 2. Bestyrelsen kan til enhver tid acceptere optagelse af personer, der ikke er omfattet af
stk. 1. Beslutningen skal træffes på bestyrelsesmøde efter reglerne i § 9, stk. 9 og 10.
Stk. 3. Optagelse af medlemmer efter stk. 2 må ikke ske på bekostning af medlemmer, der er
omfattet af stk. 1.
Stk. 4. Bestyrelsen fastsætter forskrifter for optag og registrering af nye medlemmer samt
medlemsdatabase. Bestyrelsen fastlægger retningslinjerne herfor i starten af bestyrelsesåret
og senest inden sommerens revyperiode starter.
Stk. 5. Medlemskab af Juridisk Revy er gratis, og arbejdet, der udøves i forbindelse med
foreningens virke og formål, er i udgangspunktet på frivillig, ulønnet basis, jf. dog § 4, stk. 2.
Stk. 6. Et medlemskab for personer omfattet af stk. 1 løber fra optagelsen, og indtil
udtrædelse efter vedtægternes § 5 sker eller medlemmet ikke længere er omfattet af stk. 1. Et
medlemskab for personer omfattet af stk. 2 løber fra optagelsen, og indtil udtrædelse efter
vedtægternes § 5 sker, dog maksimalt indtil næstkommende ordinære generalforsamling er
afholdt.
§ 4. Instruktør, kapelmester, skuespillere og musikere
Bestyrelsen kan ansætte en eller flere instruktører, producere og kapelmestre for én
revysæson. Stillingsopslag skal offentliggøres senest 1 måned efter den ordinære
generalforsamling. Bestyrelsen kan ikke foretage ansættelse forinden udløbet af en 2-ugers
ansøgningsfrist. Ansættelse sker på baggrund af motiveret ansøgning. Ansættelsessamtaler
kan afholdes efter behov.
Stk. 2. Stillingerne som instruktør, producer og kapelmester kan aflønnes ved behov.
Rammerne herfor fastlægges af bestyrelsen forinden offentliggørelse af stillingsopslag.
Stk. 3. Bestyrelsens formand og næstformand kan ikke ansættes som instruktør eller
kapelmester.
Stk. 4. Skuespillere og musikere vælges af bestyrelsen, instruktør og kapelmester i forening.
Udvælgelsen sker på baggrund af motiveret ansøgning og samtale.
Stk. 5. Samtaler skal afholdes senest ultimo maj. Stillingsopslag skal altid offentliggøres som
minimum på sociale medier.
§ 5. Udtrædelse af revyen
Et medlem af foreningen kan til enhver tid vælge at forlade revyen.
Stk. 2. Et medlem af revyen kan ekskluderes på baggrund af en bestyrelsesbeslutning med 2/3
flertal, og kun hvis medlemmet har udvist adfærd, der strider mod foreningens formål, eller
hvis medlemmets adfærd strider med foreningens interesser. Medlemmet skal så vidt muligt
høres forinden en endelig beslutning træffes.
§ 6. Generalforsamling
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.
Stk. 2. Ordinær generalforsamling afholdes af bestyrelsen i februar.
Stk. 3. Officiel indkaldelse til generalforsamlingen skal ske minimum 14 dage før afholdelse
og skal annonceres via foreningens Facebookside.
Stk. 4. Forslag til dagsordenen skal være bestyrelsen i hænde senest 4 dage før afholdelse af
generalforsamlingen. Overtrædes dette, vil forslaget ikke blive inkluderet i dagsordenen.
Stk. 5. Stemmeberettiget er ethvert medlem af revyen jf. § 3, og hvert medlem har én stemme
pr. afstemning. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Stk. 6. Afgørelser på generalforsamlingen afgøres ved almindeligt flertal, medmindre andet er
foreskrevet i vedtægterne.
Stk. 7. Afstemninger afholdes ved almindeligt, hemmeligt valg, og bestyrelsen sikrer, at der
er stemmesedler til hver afstemning.
Stk. 8. Ved stemmelighed foretages ny afstemning.
Stk. 9. Referat af generalforsamlingen skal være frit tilgængeligt for medlemmerne senest 14
dage efter afholdelse af generalforsamlingen.
§ 7. Generalforsamlingens indhold
Den ordinære generalforsamlings dagsorden skal som minimum indeholde følgende punkter:
• Formalia, herunder valg af dirigent, valg af stemmetæller, valg af referent og godkendelse
af dagsorden.
• Formandens mundtlige beretning.
• Godkendelse af regnskab.
• Indkomne forslag.
• Valg af ny bestyrelse samt suppleanter.
• Valg af kritiske revisorer.
• Dato for den kommende revy.
• Eventuelt.
§ 8. Ekstraordinær generalforsamling
Hvis tre eller flere medlemmer af bestyrelsen ønsker det, kan der indkaldes til ekstraordinær
generalforsamling.
Stk. 2. Hvis 1/3 af alle almene medlemmer ønsker ekstraordinær generalforsamling, er
bestyrelsen forpligtet til at indkalde til denne.
Stk. 3. Indkaldelsen til og afholdelsen af ekstraordinær generalforsamling sker efter reglerne i
§ 6, stk. 3-9.
§ 9. Bestyrelsen
Bestyrelsen i Juridisk Revy vælges efter forskrifterne i §§ 6 og 7.
Stk. 2. Medlemmer af bestyrelsen sidder i ét bestyrelsesår med mulighed for genvalg.
Stk. 3. Bestyrelsesåret går fra ordinær generalforsamling til ordinær generalforsamling.
Stk. 4. Kun studerende ved Juridisk Institut ved Aarhus Universitet kan vælges som medlem
af bestyrelsen i Juridisk Revy.
Stk. 5. Der kan, hvis det ved den ordinære generalforsamling findes nødvendigt og begrundet,
gives dispensation til, at ikke-studerende ved Juridisk Institut kan optages i bestyrelsen.
Stk. 6. Bestyrelsen består af 3-6 medlemmer.
Stk. 7. Bestyrelsen afholder møder, når de finder det nødvendigt.
Stk. 8. Bestyrelsen er beslutningsdygtige, når 2/3 af bestyrelsen er til stede.
Stk. 10. Bestyrelsen vedtager beslutninger med simpelt flertal, medmindre andet er
forskrevet i vedtægterne.
§ 10. Konstituering og tegningsret
De nyvalgte bestyrelsesmedlemmer konstituerer sig internt senest 24 timer efter afholdelse af
ordinær generalforsamling. Bestyrelsen skal som minimum konstituere sig med en formand,
en næstformand og en kasserer.
Stk. 2. Foreningen tegnes af formanden og kassereren i forening.
Stk. 3. Dispositioner på over kr. 2.000,00 skal accepteres af bestyrelsen efter reglerne i § 9,
stk. 10.
Stk. 4. Ved gældsstiftelse tegnes afdelingen af den samlede bestyrelse. Foreningen hæfter kun
for sine forpligtelser med den til enhver tid hørende formue. Der påhviler ikke foreningens
medlemmer eller bestyrelsen nogen personlig hæftelse. Indholdet af denne bestemmelse skal i
relevante situationer meddeles tredjemand.
Stk. 5. Den afgående bestyrelse forpligter sig til i rimeligt omfang at hjælpe den nyvalgte
bestyrelse i form af støtte og vejledning i overdragelsesperioden.
§ 11. Regnskab
Foreningens regnskabsår går fra ordinær generalforsamling til ordinær generalforsamling.
Stk. 2. Årsregnskabet og status forelægges på den ordinære generalforsamling og skal være
underskrevet af såvel kassereren som kritiske revisorer senest 21 dage efter den ordinære
generalforsamlings afholdelse.
Stk. 3. Regnskabet skal fremvises på generalforsamlingen, men skal gøres offentligt
tilgængeligt for medlemmerne senest 2 dage før generalforsamlingen via samme medie som
indkaldelse efter § 6, stk. 3, er sket.
Stk. 4. Kritiske revisorer skal have forelagt regnskabet senest to uger før den ordinære
generalforsamling.
§ 12. Revision
Foreningen vælger en til to kritiske revisorer på den ordinære generalforsamling for 1 år ad
gangen.
Stk. 2. Revisorerne skal inden den næstkommende ordinære generalforsamling gennemgå det
samlede regnskab og påse, at beholdninger er til stede. Revisorerne påtegner regnskabet.
Stk. 3. De kritiske revisorer må ikke være en del af den siddende bestyrelse, kapelmester,
instruktør eller andre økonomisk involverede.
§ 13. Vedtægtsændringer
Ændringer af vedtægterne kan kun ske på generalforsamlingen.
Stk. 2. Vedtægtsændringer kræver et stemmeflertal på 2/3.
Stk. 3. Forslag til vedtægtsændringer skal være bestyrelsen i hænde senest 10 dage inden
generalforsamlingens afholdelse efter § 6. Bestyrelsen skal offentliggøre forslaget senest 5
dage inden generalforsamlingens afholdelse via samme medie, som indkaldelse efter § 6, stk.
3, er sket.
§ 14. Opløsning
Opløsning af Juridisk Revy kan kun ske, hvis der ved to efterfølgende ordinære
generalforsamlinger er stemt for en opløsning.
Stk. 2. Der kræves 2/3 flertal for opløsning ved begge generalforsamlinger.
Stk. 3. Ved opløsning af revyen tilfalder alle aktiver og midler et studiefremmende projekt
bestemt ved afsluttende generalforsamling.
§ 15. Vedtægternes ikrafttrædelse
Disse vedtægter træder i kraft ved stiftende generalforsamling af 29. oktober 2018 og er
senest ændret ved Ekstraordinær generalforsamling af 7. december 2024.
Stk. 2. Den stiftende generalforsamling skal anses som en ordinær generalforsamling, og alle
følger af den stiftende generalforsamling skal forstås som følger af en ordinær
generalforsamling.




*Indkomne forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 4 dage før, og forslag til vedtægtsændringer senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse.

Har du ønsker om at være en del af bestyrelsen, så skriv endelig til os med spørgsmål. Man er velkommen til at stille op på generalforsamlingen, uanset at man har tilkendegivet interesse for det! 

Vi ses 💙
Bestyrelsen i Juridisk Revy
- **Event URL**: https://allevents.in/arhus/generalforsamling-2026/200030925618226
- **Interested Audience**: 
  - total_interested_count: 0

## Ticket Details


## Event venue details

- **city**: Arhus
- **state**: AR
- **country**: Denmark
- **location**: Bartholins Allé 12, 8000 Aarhus C, Danmark
- **lat**: 56.17104
- **long**: 10.20357
- **full address**: Bartholins Allé 12, 8000 Aarhus C, Danmark, Bartholins Allé 12, 8000 Aarhus C, Danmark, Arhus, Denmark

## Event gallery

- **Alt text**: Generalforsamling 2026
  - **Image URL**: https://cdn-az.allevents.in/events1/banners/6edb87e55d2f19f278afb2c814161e252928166a01868e15bcfe0092cc1d41e6-rimg-w1200-h500-dc581818-gmir?v=1793126665

## FAQs

- **Q**: When and where is Generalforsamling 2026 being held?
  - **A:** Generalforsamling 2026 takes place on Thu, 05 Nov, 2026 at 05:00 pm to Thu, 05 Nov, 2026 at 06:15 pm at Bartholins Alle 12, 8000 Aarhus C, Danmark, Bartholins Alle 12, 8000 Aarhus C, Danmark, Arhus, Denmark.
- **Q**: Who is organizing Generalforsamling 2026?
  - **A:** Generalforsamling 2026 is organized by Juridisk Revy.

## Structured Data (JSON-LD)

```json
[
    {
        "@context": "https://schema.org",
        "@type": "Event",
        "name": "Generalforsamling 2026",
        "image": "https://cdn-az.allevents.in/events1/banners/6edb87e55d2f19f278afb2c814161e252928166a01868e15bcfe0092cc1d41e6-rimg-w1200-h500-dc581818-gmir?v=1793126665",
        "startDate": "2026-11-05T17:00:00+01:00",
        "endDate": "2026-11-05T18:15:00+01:00",
        "url": "https://allevents.in/arhus/generalforsamling-2026/200030925618226",
        "eventStatus": "https://schema.org/EventScheduled",
        "location": {
            "@type": "Place",
            "name": "Bartholins Allé 12, 8000 Aarhus C, Danmark",
            "address": {
                "@type": "PostalAddress",
                "streetAddress": "Bartholins Alle 12, 8000 Aarhus C, Danmark",
                "addressLocality": "Arhus",
                "addressRegion": "AR",
                "addressCountry": "DK"
            },
            "geo": {
                "@type": "GeoCoordinates",
                "latitude": "56.17104",
                "longitude": "10.20357"
            }
        },
        "eventAttendanceMode": "https://schema.org/OfflineEventAttendanceMode",
        "description": "Bliv en del af jurastudiets sjoveste forening, Juridisk Revy!\n\nRevyen holder generalforsamling for alle den 5. November kl. 17:00 i mødelokalet på foreningsgangen - både medlemmer og andre interesserede er hermed inviteret. Vi kom tilbage fra et setback og har nu brug for flere hænder, så revy 2027",
        "organizer": [
            {
                "@type": "Organization",
                "name": "Juridisk Revy",
                "url": "https://allevents.in/org/juridisk-revy/28309508"
            }
        ]
    }
]
```