Search results for:
No result found! Try with different keywords!
Users
Organizers
Events
Advertisement
The event you are looking at is a past event. Check out this upcoming event Forfatteraften happening on Mon Apr 29 2019 at 06:00 pm at Næstved Bibliotek og Borgerservice, Kvægtorvet 4-6, 4700 Næstved, Naestved, Denmark

Forfatteraften

Advertisement

Forfatteraften


Forfatteraften. Kom og lyt og spørg forfatterne Dea Sofie Kudsk og Morten Leth Jacobsen. Arrangementet er støttet af Statens Kunstfond.

Morten Leth Jacobsen (f. 1967) er forfatter til seks romaner og har tidligere modtaget Statens Kunstfonds treårige arbejdsstipendium. Han skriver primært satiriske og underfundige samtidsromaner centreret om Aarhus. Nu har han begivet sig ud på et nyt projekt: en historisk romantrilogi om en af de mest forunderlige skæbner i Aarhus’ historie, Christian Jacobsen Drakenberg. Den norskfødte Drakenberg døde i 1772 og var vidt berømt langt ud over landets grænser for sin høje alder (angiveligt 146 år) og for sine bedrifter udi druk, slagsmål, damejagt og stødende historier fra et langt og eventyrligt liv. Han var soldat, sømand og i en længere periode slave i det osmanniske rige, og efter sin død lå han som mumificeret turistattraktion i domkirken i årtier. I tyverne blev han omdrejningspunkt for en småtosset kult i Aarhus, anført af excentrikeren Sophus Johnsen og hans orden af Drakenbergriddere. Johnsen påstod at have besiddet Drakenbergs mumie og lavet afstøbninger af den – det eneste kendte eksemplar findes i dag på museet i Strømstad i Sverige. Morten vil fortælle om arbejdet med romanen og vil også læse lidt op af romanen, der af Kristeligt Dagblad fik fem stjerner og skudsmålet ”kompromisløs, underholdende og tidløs.”

Dea Sofie Kudsk (f 1990) er forfatter til to romaner, samt til kortprosatekster trykt i diverse tidsskrifter i Danmark og de andre nordiske lande. Debutromanen Bogotana udkom i 2017 og året efter udkom fjorden kysten. Bogotana udspiller sig i et kunstnerisk miljø i Colombias hovedstad Bogotá, hvor romanens hovedperson har bosat sig for en stund. Bogen er en poetisk rejsefortælling, der berører emner som ensomhed, nærvær, kærlighed og kunst. Fjorden kystenbevæger sig i en mere kollektiv retning – romanen er en generationsfortælling med et præg af magisk realisme. Her følger læseren en række kvinder, hvis liv er intimt forbundne på tværs af tid og sted. Genfødsel og transformation er pejlemærker i historien, der slynger sig først i én retning og så i en anden. Romanens steder kan om muligt genkendes som henholdsvis den colombianske Atlanterhavskyst og den danske Limfjord. Dea vil læse op af fjorden kysten samt af et manuskript, hun arbejder på for tiden.



You may also like the following events from Beboerneshus Sølystgade:

Map Beboerneshus Sølystgade, Sølystgade 30, 8000 Aarhus, Denmark, Arhus, Denmark
Loading venue map..
Report a problem

Are you going to this event?

Organizer

Beboerneshus Sølystgade
Advertisement