Cyklusyoga gentages!
Denne gang i samarbejde med foreningen “Livet er en højskole” og i nye omgivelser på Frederiksbjerg. Så hvis du ikke nåede at komme forbi sidst, eller hvis du blot har lyst til en opfrisker, så tilmeld dig på linket her:
https://liveterenhojskole.dk/kalender/natur-og-bevaegelse/126-cyklusyoga-med-kumbhaka-yogaskole
Der er et begrænset antal pladser, så det er en god idé at tilmelde sig allerede.
Info om workshop:
Vi vil igen tage jer med ind ned i de 4 hormonelle faser som enhver menstruerende kvinde går igennem hver måned.
Langt de fleste af os kender kun til menstruationen, men indimellem gemmer der sig 3 andre faser med hver deres kendetegn og egenskaber. Det kan være livsforandrende at forene sig med fasernes naturlige rytme, selvom den er let at miste i nutidens samfund.
Det kan være en superkraft at kende sin cyklus godt, frem for at presse kroppen til at følge et skema, der rent biologisk ikke egner sig til kvinder.
For at gøre cyklussens fire faser tilgængelige, bruger jeg årstiderne til at afspejle hver fase. Den forbindelse mellem vores indre og til naturen, er for mig, hvad der gør cyklusforståelse til en del af Yoga. Yoga betyder nemlig “forening”, herunder ønsket om forening mellem menneske og natur, fordi vi er én og samme ting. Vi skal lære at genkende naturens tendenser inde i os selv, og cyklussen kan være første skridt på vejen.
Workshoppen er egnet for både menstruerende og ikke-menstruerende. Man behøver altså hverken have en livmoder eller have sin menstruation fast for at deltage - bare man er nysgerrig på at lære mere om, hvordan hormoner hver måned påvirker dig, din søster, din mor, din veninde eller andre menstruerende i dit liv.
Alle niveauer er hjerteligt velkomne.
Vi har både måtter, blokke, bælter og bolsters i lokalet.
Jeg kan slet ikke vente med at undervise i et her igen!
Vi ses d. 9. april.
Kh
Johanne, Kumbhaka Yogaskole
(Vær opmærksom på at dette er et eksternt event, og derfor ikke er inkluderet i vores sæsonpris på turkis)
Also check out other Health & Wellness events in Arhus, Workshops in Arhus.