BAAL INVITERER TIL ‘BAALORAMA NYTÅRS-EXTRAVAGANZA’ – EN GLAMROCKENDE, CABARETINFLUERET HYLDEST TIL ‘SENSORAMA’ OG BAALS MUSIKALSKE URKRAFT
*****************************
✦ Dørene åbner: kl. 19.00
✦ Koncertstart: kl. 20.00
✦ Ståpladser
*****************************
SENSORAMA fylder 30 – og det bliver ikke markeret med blomster og taler. Det bliver en ekstravagant, fabulerende og fandenivoldsk fejring af et af Danmarks mest egenrådige og kompromisløse bands. Seks unikke shows under titlen ‘Baalorama Nytårs-extravaganza’ bliver kulminationen på tre årtiers musikalsk vildskab, teatralsk overmod og dyb kærlighed til alt det, der ikke passer ind.
Med glitter i håret og støv på støvlerne inviterer BAAL til en storslået nytårsfest spækket med glamrock, mørk cabaret, sveddryppende guitarsoli og vokal med flænger i sjælen. Ikke én aften bliver ens – og festen er ikke bare en fejring af ‘Sensorama’, men af hele det musikalske grundstof, der fik BAAL til at eksplodere i første omgang.
En hyldest til sange, stemninger og støj
‘Sensorama’ bliver ikke spillet slavisk fra ende til anden – i stedet kaster BAAL sig ud i en legende og respektfuld dekonstruktion og genopbygning af de sange og klange, der formede bandet. En koncertrejse ind i både BAALs bagkatalog og de kunstnere, der satte ild til fantasien i øvelokalet i Vanløse for tre årtier siden.
Stjernestøv og stemmer i særklasse
Til at gøre ekstravaganzaen endnu mere eksplosiv har BAAL allieret sig med fire af landets stærkeste stemmer: Sebastian Wolff, Dicte, Kira Skov og Steen Jørgensen.
De indtager scenen som æresgæster, medsammensvorne og katalysatorer i det musikalske maskebal – og ingen ved helt, hvad der sker, før det sker.
‘Baalorama Nytårs-extravaganza’ er en fest og en hyldest. Det er eyeliner, tårer og latter. Det er glam og mørke. Det er en hyldest til fortiden, et skub mod fremtiden – og et kys til nuet.
“Sensorama var vores forsøg på at bygge en katedral af glam, rock og teater midt i 90’ernes grunge. Nu rejser vi den igen – men uden facit, med åbne arme og i festtøjet. Baalorama bliver en fejring af alt det, der antændte os – og alt det, vi stadig drømmer om.” – Baal
Tag en dyb indånding. Klæd dig ud. Giv dig hen. Baalorama venter.
******************************
✦ Handicapbillet/ledsagerbillet ✦
Der tilbydes et begrænset antal kørestols- og handicapbilletter inkl. gratis ledsager til koncerten. Du køber en handicapbillet via Ticketmaster på tlf. nr. 38 48 16 33. Gyldigt ledsagerkort skal medbringes og fremvises på koncertaftenen.
✦ MobileOnly ✦
Dette arrangement sælges med billetter som mobile billetter og KUN mobile billetter. Billetten sendes ikke til dig pr. e-mail. Download Ticketmaster-appen eller log ind på Min Profil på Ticketmasters hjemmeside for at se dine billetter.
You may also like the following events from TRAIN:
- This Saturday, 6th September, 02:00 pm, ROCK & RUL, AARHUS / TRAIN in Arhus
- Next Friday, 12th September, 08:00 pm, ozzy / TRAIN in Arhus
- Next Saturday, 13th September, 08:00 pm, Bo Kaspers Orkester / TRAIN – *UDSOLGT* in Arhus
Also check out other
Festivals in Arhus,
Music events in Arhus,
Entertainment events in Arhus.