Update d. 12/2 2026: UDSOLGT!!
Tak for den overvældende interesse vi er nu officielt udsolgt med 50 tilmeldte løbere.
Det måske flotteste løb i Århus i 2026*.
Fællesskab, natur og unik løberute. Det er med de overskrifter, at Alrø - Marselisborg Havn bliver arrangeret. Det er et løb, hvor der er plads til både nye og garvede ultraløbere, og der er fokus på fællesskab og en unik, men overkommelige, rute. Vi har planlagt ruten på vores hjemmebane, og vi har sørger for, at det bliver med de flotteste dele af Marselisborgskoven, men uden at hverken højdemeter, strandstykker eller lignende fylder for meget.
Der vil være ca 3 km på stranden, resten vil være stier, landevej og gang/cykelsti. Den første del af ruten er primært på landevej, derefter lidt skiftende underlag inden de sidste 20 km byder de lækreste stykker langs vand og skov.
Løbet starter med busafgang fra Århus lørdag den 27/6 kl 8.00. Bussen fragter alle deltagere til startområdet på Alrø, hvorfra starten går kl 9.00. Ruten bliver delt via gpx-fil. Du skal altså selv finde vej via dit ur eller telefon. Undervejs vil der være to depoter, så du skal medbringe væske og energi på ruten for at komme stabilt i mål. Deltagelse sker på eget ansvar, og der er cut-off på 7 timer, hvilket er ca 7,5 km i timen.
Når du ankommer til mål ved Marselisborg Havn vil der være en mad og drikke inkluderet i prisen. Vi håber, at du bliver hængende til en hyggelig eftermiddag sammen med ligesindende løbere, hvor familie og venner også er velkommen.
Deltagelsesgebyr går til bus, depoter samt mad og drikke i mål + forhåbentlig lidt ekstra. Eventuelt overskud går videre til en velgørende formål. Vi tjener ikke en krone. Vi arrangerer løbet for at dele ultrafællesskabet med ligesindede løbere.
Løbet arrangeres af Søren Jung, Anders Skov Nielsen og Julius Skov Nielsen.
Kontakt på mail
YWFyaHVzdWx0cmEgfCBnbWFpbCAhIGNvbQ== / 5219 2702 (Anders).
Tilmelding her ⤵️
https://forms.gle/FNFhWynQYxoXsk887
* Jaaa. Okay så. Wildflower Ultra ER også flot, men derudover er vi på sikker grund. Alrø - Marselisborg Havn byder på en lækker rute.