❄️🎺Velkommen til Vinterjazz 2026 på Husets Spillested🎺❄️
Hele februar byder vi på jazz fra øverste hylde – fra internationale navne til lokale favoritter og nye eksperimenterende stemmer.
Før flere af koncerterne kan du varme dig med Vinterjazz Fællesspisning, hvor vi samles om god mad og fællesskab.
Se hele programmet her:
https://huset.dk/kalender/alle/Vinterjazz
●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●
●○ 𝐃𝐀𝐓𝐎: 18. februar 2026
●○ 𝐃Ø𝐑𝐄𝐍𝐄 𝐀̊𝐁𝐍𝐄𝐑: 19.30
●○ 𝐊𝐎𝐍𝐂𝐄𝐑𝐓: 20.00
●○ 𝐄𝐍𝐓𝐑𝐄: 95 kr. + gebyr
●○ 𝐕𝐈𝐍𝐓𝐄𝐑𝐉𝐀𝐙𝐙 𝐅Æ𝐋𝐋𝐄𝐒𝐒𝐏𝐈𝐒𝐍𝐈𝐍𝐆: 100 kr. / kl. 18.30
●○ 𝐁𝐈𝐋𝐋𝐄𝐓𝐓𝐄𝐑:
https://event-link.dk/arrangement/53644/
●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●
𝐂𝐄𝐂𝐈𝐋𝐈𝐄 𝐒𝐓𝐑𝐀𝐍𝐆𝐄 + 𝐑𝐔𝐌𝐏𝐈𝐒𝐓𝐎𝐋 + 𝐂𝐎𝐑𝐓 𝐋𝐔𝐍𝐃𝐄
Oplev en aften med 3 stærke danske navne der bevæger jazz’ens og electronica’ens univers.
Alle 3 artister har spillet sammen, både på plade og live. Denne aften kan du opleve Rumpistol og Cecilie Strange sammen, derefter Cort Lunde, hvorefter aftenen afsluttes med alle artister på scenen.
𝐕𝐢𝐧𝐭𝐞𝐫𝐣𝐚𝐳𝐳 𝐅æ𝐥𝐥𝐞𝐬𝐬𝐩𝐢𝐬𝐧𝐢𝐧𝐠 𝐢 𝐇𝐮𝐬𝐞𝐭𝐬 𝐂𝐚𝐟𝐞́ 𝐤𝐥. 𝟏𝟖.𝟑𝟎 / 𝐓𝐈𝐋𝐊Ø𝐁 𝟏𝟎𝟎 𝐤𝐫.
Start aftenen i Husets Café, hvor vi dækker op til fællesspisning inden koncerten. Her samles vi ved langbordene, nyder duften af god mad og varmer os på både maden og selskabet.
Køkkenet serverer en varm, vinterlig ret fyldt med smag og omsorg – kredsede råvarer, simreret-stemning og den slags mad, der gør én glad helt ind i skuldrene.
Kom som du er, find en plads ved bordet og vær med til at skabe den nærværende og uformelle stemning, som opstår, når vi spiser sammen.
____________
𝐂𝐄𝐂𝐈𝐋𝐈𝐄 𝐒𝐓𝐑𝐀𝐍𝐆𝐄
Cecilie har været nomineret i 5 kategorier til Danish Music Award Jazz i 2021 og 2023.
Derudover har hun været nomineret 4 år i træk til Carl Prisen: 2021,2022, 2023 & 2024 som Årets komponist i Jazz, og vandt med gruppen.
Udover at være en fantastisk solo-artist, spiller Cecilie Strange også i duo’en KALEIIDO med Anna Roemer, som i 2024 vandt Carl Prisen (Årets Komponist Jazz), for albummet “Places”, som Rumpistol også var en del af.
Hendes seneste album “Beech” fik 5 stjerner i Gaffa og Politiken dryssede 5 hjerter udover release-koncerten i Brorsons Kirke.
𝐑𝐔𝐌𝐏𝐈𝐒𝐓𝐎𝐋
Rumpistol har fået brancheros og anmelderstjerner fra diverse nationale og internationale medier, samt musikalske sammenligninger med komponister som Nils Frahm og Max Richter. Rumpistol er bl.a. kendt for sin klavertrilogi og ikke mindst hans elektoniske værk “Mere Rum”, som i år fejrer 20 års jubilæum. Rumpistol bevæger sig i mødet mellem elekronisk, jazz- og neoklassisk musik.
Rumpistol har gennem årene optrådt i bl.a USA, Mexico, Kina og Brasilien, og er blevet spillet på BBC af både Gilles Peterson og hedengangne John Peel. Han udgav i maj 2025 sit niende album “Nebula”, som fik 5 stjerner i GAFFA, der skrev, at “idéerne, kompositionen, arrangementerne og forløsningen, ja, produktionen – er solid, stilsikker og stærk.”
𝐂𝐎𝐑𝐓 𝐋𝐔𝐍𝐃𝐄
Hvordan lyder det, når man oversætter Flora Danica, havets molekyler eller et designikon til musik? Det spørgsmål stiller den dansk/norske duo Cort Lunde, og deres svar er et jazztronica-univers, hvor trompet, bas, elektronik og feltoptagelser smelter sammen til sanselige lydlandskaber.
En dyrepasser i Aalborg Zoo opsummerede det sådan:
“Cort Lunde lyder som Palle Mikkelborg, der møder Radiohead.”
Pressen har været lige så begejstret:
Det er avantgarde, men alt andet end fremmedgørende – faktisk rigtig iørefaldende.” – Politiken
“Elegance feels like such an apt term… exquisitely performed and composed.” – UK Vibe
Seneste album Postkort fra Skagen (2025) er blevet rost for sin organiske, atmosfæriske lyd, og lige nu arbejder duoen på et nyt projekt i samarbejde med Designmuseum Danmark, hvor danske designklassikere fortolkes i musikalsk form.
Deres debut-album Flora Electronica var Ugens Album på P8 Jazz. Og pt. er singlerne Sump Hullæbe og Hærfugl i flittig rotation på samme kanal.
You may also like the following events from Huset i Hasserisgade:
- This Thursday, 27th November, 08:00 pm, Impro Fauna / Koncert Huset i Hasserisgade, Aalborg in Aalborg
- This Friday, 28th November, 08:00 pm, The Three Body Problem / Koncert Huset I Hasserisgade, Aalborg in Aalborg
- This Sunday, 30th November, 11:00 am, Husets julemarked 2025 / Aalborg in Aalborg
Also check out other
Music events in Aalborg,
Entertainment events in Aalborg,
Concerts in Aalborg.