Den 4. december indtager Pleaser Skråen!
Med som support er Three Shitting Birds
Pleaser tager deres lyd et skridt videre og bevæger sig ind i støj- og eksperimentelle territorier, mens de fastholder deres sans for melodi. Resultatet er kaotisk, men fængende – en sukkerstøj af motorsavsguitarer, stramme rytmer og skærende vokaler.
Bandet beskriver sig selv som “dark, cute and cool” – et passende billede på deres rå og charmerende punkudtryk. Musikken trækker på punkens energi, emoens sårbarhed og metallens mørke, men med en legende tilgang, hvor pop-hooks møder støj og kaos.
I 2023 spillede Pleaser både på undergrundsscener og festivaler som K-Town Hardcore, Metal Magic og Ilter, hvilket førte til en optræden på Roskilde Festival og airplay på BBC Radio 6. P6 Beat kaldte koncerten en af årets bedste.
Debutalbummet Pleaser (2023) blev udnævnt som årets bedste danske punkudgivelse og fremhævet på Bandcamps liste over månedens bedste punkplader. Teksterne kredser om liv og død, håb, kærlighed og frygt – alt sammen leveret med støjende, melodisk nerve.
Three Shitting Birds – Danmarks værste punkband
Three Shitting Birds sked sig direkte ind i Danmarks undergrund med en lyd så rå, at selv rotterne i øvelokalet bad om ørepropper. Med en attitude fyldt af punket ungdomsraseri, har de tre unge gutter skidt sig hele vejen til Talentprisen ved Band Battle på Skråen 2025 – og det uden at tørre sig.
Det er larm, det er lort, det er kunst. Three Shitting Birds – fordi nogen skal være Danmarks værste band.
_____________
Billetter 70 kr. via skraaen.dk, Skråens Billetsalg (torsdag kl. 15-17) og i døren.
Husk at der er gratis entré til denne dobbeltkoncert, hvis du har billet til The Boy That Got Away der spiller samme aften i Skråens Sal!
You may also like the following events from Skråen:
Also check out other
Music events in Aalborg,
Entertainment events in Aalborg,
Festivals in Aalborg.