Search results for:
No result found! Try with different keywords!
Users
Organizers
Events
Advertisement

Niels Hausgaard - Tryk min danske hånd

Advertisement

Niels Hausgaard - Tryk min danske hånd


Efter 45 år i jobbet, har Niels Hausgaard besluttet sig for en solo-turné. Når han går på scenen inde på SKRÅEN, er hans show kun delvist tilrettelagt hjemmefra. Det er ufærdigt, resten sker i samarbejde med publikum.

Endnu engang et udsolgt show efter få min. men vi har muligvis billetter endnu!

Skriv dig endeligt på venteliste, da der er store chancer for vi får flere.

Niels Hausgaard har behov for, at der engang imellem kun er publikum og ham, siger han. Det er jo essensen. Han ved af erfaring, at det ikke bliver nemmere af det, men til gengæld heller ikke mindre vedkommende.

Et interview med Niels Hausgård indeholdt bl.a.:

Niels Hausgaard hvorfor TRYK MIN DANSKE HÅND?

Jamen, håndtryksdebatten for pokker - den er da sjov.
Vi må jo glæde os over, det sjove der er.

Hvorfor er det sjovt?
Havde vi f.eks. været hunde, skulle vi alle tvinges til at snuse hinanden bagi og slikke hinanden i mundvigen. Det er da sjovt.

Vi er jo ikke hunde...
Nej.

Er du ikke bange for at støde nogen?
Nej.

Synes du, det er god stil med Dannebrog på din plakat?
Jeg er ikke ret sentimental. For mig er et nationalt flag fint til højtider og i bordbomber, men det er også et stykke stof, der er badet i meget blod.

Har du overhovedet ingen nationalfølelse?
Jo da. Jeg er lykkelig over, at jeg tilfældigvis er født i Danmark og ikke i Liberia. Her har jeg rod, her fra min verden går - men nationalist, det er jeg ikke.

Hvad forstår du ved nationalisme?
Nationalisme er, ifølge ordbogen, pervers dyrkelse af det nationale. Det må være det nationales værste fjende.

Nationalismen skal latterliggøres, hånes og bekæmpes, hvor vi møder den.

Handler showet kun om det?
Langt fra, men det var det, du spurgte ind til.

Niels Hausgaard kan ikke sættes i bås. Selv mener han dog, at om han laver TV, skriver manuskripter, deltager i samfundsdebatten, maler billeder eller skriver sange og laver stand up, så er materialet det samme. Det er kun værktøjerne, der er forskellige.

Det der især adskiller ham fra mange andre underholdere er hans specielle arbejdsform. Når han går på scenen, er hans show kun delvist tilrettelagt hjemmefra. Det er ufærdigt. Han har skelettet på plads, resten må komme i et samarbejde med publikum. En aftens kvalitet afhænger af, hvor god kontakt han opnår. Det er en arbejdsform, der kræver både stor erfaring og mod, men til gengæld resulterer den i unikke aftener.

Vi starter med at spise på Restaurant Sanya, hvor den store buffet er klar, hertil serveres en mellem (0,4l) øl/vand eller et glas vin.

Prisen herfor er kun 460,- inkl. billet til showet.

Showet starter kl 19.30, men dørene åbnes kl 18:30 og der er unummerede pladser, hvorfor vi starter lidt tidligt på Sanya.

Fra kl 17:00 er der en person fra IDA ved bordene, og vi starter kort tid efter med at spise, men såfremt nogle ønsker at komme senere er det ok, dog ikke efter ca. kl, 18:00 hvor billetterne udleveres.

Der er sandsynligvis hurtigt udsolgt, så hurtigt tilmelding anbefales evt. via ventelisten. Tilmelding foregår via IDA´s hjemmeside:
https://universe.ida.dk/arrangement/niels-hausgaard-tryk-min-danske-haand-1-329687/

Arrangementet er for IDA-medlemmer med max. 1 ledsager

Der er ydet tilskud fra IDA til dette sociale arrangement for at stimulere dannelsen af netværk medlemmerne imellem, hvorfor vi altid sidder samlet, hvor det er muligt.

Er der behov for at kontakte arrangøren, kan dette gøres direkte via aWRhYWFsYm9yZ2FmZGVsaW5nIHwgZ21haWwgISBjb20= eller til SEVLIHwgSURBICEgZGs=



Liked this event? Spread the word :

Map SkråenKjellerups Torv 5, 9000 Aalborg, Denmark, Aalborg, Denmark
Loading venue map..
Report a problem

Are you going to this event?

Advertisement

More Events in Aalborg

Explore More Events in Aalborg