Search results for:
No result found! Try with different keywords!
Users
Organizers
Events
Advertisement
Oh Snap, this is a past event! 😵

Do you want to get notified when this event happens again?

Huset For Børn

Advertisement

Huset For Børn


Entré for børn: 30 kr. (voksne gratis i følge med barn)

Der er lagt i gryden til en super dag på Huset i børnenes tegn!
Tag dine forældre og små søskende under armen og kom ind til en dag med masser af musik, mad, underholdning og hygge.
BørneYoga / DromedarDans / Jazz For Kids / Lækker vegetarmad / Børnelopper / Keramik for børn / og mere til...

Børnevenlig vegetarmad

Til frokost og aften vil du have mulighed for at stille sulten i en lækker vegetarisk buffét der i dagens anledning vil være lavet i en børnevenlig version.

Åbne Kreative værksteder

Besøg Husets keramikværksted, hvor børn sammen med deres voksne kan udfolde sig kreativt og lege med ler sammen. I kan f.eks. lave et navneskilt, et fantasidyr, aftryk af en hånd, en lille skål eller hvad jeres fantasi nu byder på...
Aktiviteten er gratis netop i dag, og I vil få en portion ler, I kan arbejde med. Der vil være personale, der kan hjælpe jer igang.
Vi brænder dine kreationer når de er tørre, og efter 11. marts kan du hente dem her på værkstedet efter 11. marts, i vores åbningstid: mandag til onsdag 12.00 - 21.00 samt udvalgte søndage.
Ønsker du at glasere/dekorere dine ting, kan du også gøre det her på værkstedet. Der betales særskilt for glaseringen, når du afhenter dine glaserede ting.
Book en tid - på dagen - på skemaet på værkstedet, så bliver der plads til flest muligt :)

Jazz For Kids On Tour

Vinterjazz 2019 byder på den populære koncertrække for børnejazz ‘Jazz for Kids’ på udvalgte spillesteder rundt i landet. Formålet er at udvide scenen for børnejazzen lokalt, at give de yngste mulighed for at komme helt tæt på musikken som kunstart og samtidig åbne op for tværæstetiske improvisationer med blandt andet leg og dans. Arrangementerne udgøres af to orkestre samt en medrejsende vært(inde), som kyndigt vil guide børnene og deres voksne gennem koncerterne.

Vært: Rune Thorsteinsson
Jazz for Kids-vært Rune Thorsteinsson er også komponist, musiker og underviser. Han har skrevet musik til Copenhagen Phil, modtaget Danish Music Awards og Carl Prisen, og så har han rejst jorden rundt med Body Rhythm Factory og Globale Kompositioner, hvor han har mødt og indspillet med musikere fra Johannesburg, Kathmandu, Chennai, Torshavn, Rio de Janeiro, Buenos Aires og Havana. I forbindelse med Jazz for Kids viser Rune vejen til en forunderlig verden af musik og rytmer, som både børn og voksne kan være med til.

Papa Kotji: Django – en sand historie!
Kom med på en veloplagt udflugt med sigøjnerjazztrioen Papa Kotji, når de med fuld fart i mol, fortolker den fantastiske historie om den geniale og stilskabende mesterguitarist, Django Reinhardt.
Django kunne spille så hurtigt, at hans fingre de brændte. Og du skal osse være med, så husk at medbringe din luftguitar. Men pas nu på du ikke spiller så hurtigt, at dine fingre smelter!
’Django – en sand historie!’ er en interaktiv musikalsk historie og en rejse ind i den franske ”Swing Manouche” – eller ”Gypsy Jazz”. Guitaristen Django Reinhardt skabte sin musik fra 1920’erne og frem til hans død i 1953.

Kort fortalt er historien, at Django tjente sine penge ved at rejse rundt i sin husvogn og spille på markeder og i tivolier. Han lærte at ved både at spille hurtigere og køre hurtigere fra sted til sted, så kunne han tjene flere og flere penge. Men en dag hvor han kørte og spillede så hurtigt, som han kunne, begyndte både bilen og hans fingre at brænde på grund af både farten og friktionen. På hospitalet øver han sig på at spille med sine nu kun to uskadte fingre, men på samme tid, dukker en af hans rivaler op hos hans kærestes husvogn og rivalen spiller sine egne melodier. Dette udvikler sig til en farlig dyst mellem Django og hans rival Moreno Dinero.

Papa Kotji

er en stærkt sammentømret trio, der har turneeret med deres koncertfortælling om Django i 6 år i Sverige og Danmark. I 2018 udgav de LP’en “Macho Drom”, som betyder ‘en herre god rejse’ – kom med på sådan een, når Papa Kotji giver koncert!
Jesper Lund Jakobsen: basbalalajka og fortælling / Andreas Ugorskij: guitar og Jacob Kolkur: guitar

Sax Kontra Bas
Kontrabassen er lidt af en drillepind og ’mobber’ saxofonen mindre og mindre - indtil tenorsaxen til sidst er blevet til en sopransax og musikken ganske forandret! Det er blot ét eksempel på den humor og musikalske slapstick, som Jakob Mygind (saxofoner, sang) og Olav Gudnason (kontrabas, sang) betjener sig af i deres duo-koncert, hvor de to musikere ubesværet blander musikgenrer fra rockabilly til freeform i deres helt eget udtryk. Her er alt overflødigt skåret væk i musikken. Undervejs demonstreres, hvordan næsten alt kan bruges til at lave musik på: tandbørstning, opvask, kroppen osv.

I mere end 25 år har Copenhagen Jazz Festival arrangeret jazzkoncerter for børn. Gennem årene har koncerterne udviklet sig til et egentligt tema, nemlig Jazz for Kids, der finder sted hvert år under Copenhagen Jazz Festival. Jazz for Kids præsenterer musik af højeste kvalitet for børn og deres forældre. De optrædende er professionelle musikere, som formidler jazz ved at inddrage alle sanser gennem leg, dans, fortælling, billedkunst og improvisation.

Den Dromedarfremkaldende Danseskole

Kan du danse din indre dromedar ud? Eller måske er det en vild trold eller en elegant svane der kommer ud når du øver dig i at slukke for hovedet og være i din krop. Jeg inviterer jer til at bruge en stund med mig hvor vi leger, klæder os ud og ikke mindst danser. Den Dromedarfremkaldende Danseskole har til formål at øve os i hvordan kroppen kan bevæge sig hvis vi giver den lov. I legen og dansene griner og pjatter vi sammen. Vi er stille men også helt vilde og vi nyder nærværet og det ligetil samvær. Danseskolen er for børn og deres voksne om det så er mor, far, tante, bedste og alle variationer der imellem.

Moster Meta

Hun er for nyligt udnævnt af Verdens monsterfrednings forening som officiel monster beskytter. Grundlaget for udnævnelsen skal findes i hendes ukuelige arbejde for at opsøge, beskytte, pleje og passe verdens hidtil ukendte og lyssky monstre. Udover det daglige arbejde på sit monsterpensionat tager hun, i oplysningens tegn, ud og fortæller og fremviser monstrene for at sprede kendskabet til dem og fortsætte arbejdet for at beskytte dem. Kom og oplev hendes finurlige fortællinger og hendes indlevende og selvopofrende aktioner fra hele verden.

Yoga-magi med Fili Scarab Børne- og familieyoga

Oplev yogaens magiske univers, hvor du, jeg og vi rejser på yogaeventyr med historiefortælling, yogalege, artistiske udtryksformer, åndedrætsøvelser, par- og gruppeøvelser i børnehøjde på en sjov og nærværende måde for børn og voksne.
Alle børn fra 2-12 kan være med – også voksne!
Fordelene ved yoga er blandt andet det øger kropsbevidsthed, kan styrke fokus, koncentration og muskler, udvikler sprog samt selvtillid og selvværd hos dit barn. Der alt sammen bidrager til et mere afstresset nervesystemet, som er vigtigt når man skal lære meget nyt som barn.
Jeg glæder mig til at lave solhilsner og ønskestjerner med dig. - Husk gerne et tæppe!

Børnelopper

I løbet af dagen gå på opdagelse i sjove ting og sager i dagens børneloppemarked (i "Lilla" i 2'eren), hvor tøj, legetøj, spil, bøger og meget mere kan købes.
Vil du gerne booke en tid - et bord i 2½ time - til at sælge af dine egne lopper kan det gøres under begivenheden på huset.dk
En loppe-bod (alt hvad der kan være på og under et spisebord) er gratis, der skal dog betales 30 kr. i entré. (Loppepladsen vises som tilvalg når du køber en entrebillet online)
6 pladser kl. 10.30 - 13.00
6 pladser kl. 13.00 - 15.30
6 pladser kl. 15.30 - 18.00
Første hold kan starte opstilling fra kl. 10



You may also like the following events from Huset i Hasserisgade:

Map Huset i HasserisgadeHasserisgade 10, 9000 Aalborg, Denmark, Aalborg, Denmark
Loading venue map..
Report a problem

Are you going to this event?

Organizer

Huset i Hasserisgade
Advertisement