𝗔𝘀𝗸𝗲𝗽𝗼𝘁 - 𝗧𝗵𝗲 𝗠𝘂𝘀𝗶𝗰𝗮𝗹 𝘃𝗲𝗻𝗱𝗲𝗿 𝘁𝗶𝗹𝗯𝗮𝗴𝗲 𝘁𝗶𝗹 𝗔𝗮𝗹𝗯𝗼𝗿𝗴! 🥹🩵✨
Glæd dig til gensynet med den storslåede popmusical, der trylleband både publikum og anmeldere tilbage i 2024.
Nu vender eventyret tilbage – endnu større, endnu mere magisk og med både nye og velkendte stjerne på scenen:
⭐ Stig Rossen
⭐ Silas Holst
⭐ Johanne Milland
⭐ Cristopher Rørmose
⭐ Julie Steincke
Stig Rossen laver comeback på musicalscenen sammen med Johanne Milland og Christopher Rørmose – og så slutter nye ansigter som Silas Holst og Julie Steincke sig også til castet.
Oplev eller genoplev et af historiens største kærlighedseventyr i en moderne makeover med masser af magi, musik, humor og fashion – med sange af Rasmus Seebach, og kostumer af Soeren Le Schmidt.
Med skønne sange af Rasmus Seebach, manuskript af Line Knutzon, ekstravagante kostumer af Soeren Le Schmidt og seksstjernede anmeldelser i ryggen, kan du se frem til en musicaloplevelse i international klasse – lige her i Aalborg! 🤩
📅 Musicalen spiller 2.-6. september 2026
🎟️ Billetter i salg fra fredag 19. september kl. 10
👉
https://bit.ly/4pveaZR
𝗢𝗺 𝗳𝗼𝗿𝗲𝘀𝘁𝗶𝗹𝗹𝗶𝗻𝗴𝗲𝗻 👇
Fortællingen begynder i nutidens pulserende og ikke altid lige eventyrlige modebranche. Her møder vi Ella, en hårdtarbejdende og håbefuld ung kvinde, der drømmer om en plads blandt designere, catwalks og topmodeller.
Det store modeshow er lige rundt om hjørnet, men Ella er på bunden af hierarkiet, ganske vist med et hjerte af guld, men ude af stand til at sige fra over for urimelige chefer og lige så urimelige arbejdsforhold. Helt galt går det, da Ella – i et kikset forsøg på at servere kaffe for showets supermodel Jean Claude Barriere – slår hovedet og besvimer.
Da hun vågner, befinder hun sig pludselig midt på den travle markedsplads i en magisk eventyrverden. Fuld af forvirring forsøger Ella at finde ud af, HVOR hun er, og ikke mindst, HVEM hun er. Hun vil ud af sin mærkelige drøm og tilbage til virkeligheden – men hvordan gør man det, når man er fanget i et eventyr?
Ellas kamp for at finde vejen hjem – og for at finde sig selv – er lang og farefuld. Først må hun gennemleve hele eventyret om Askepot, hvilket absolut ikke er nogen nem opgave, når det blandt andet indebærer en særdeles ond stedmor og to rædselsfulde stedsøstre. Heldigvis byder Ellas vej tilbage til virkeligheden også på et møde med Den Gode Fe, et par smukke sko af glas, og ikke mindst et romantisk kys med Prinsen under stjernerne.
Både dialog og sange er på dansk, og forestillingen anbefales fra 7 år.
You may also like the following events from Aalborg Kongres & Kultur Center:
Also check out other
Workshops in Aalborg.