Search results for:
No result found! Try with different keywords!
Users
Organizers
Events

24-timers Live Rollespil

Advertisement

24-timers Live Rollespil


Dette live rollespil er for børn og unge i alle aldre som har lyst til at deltage, derfor er der også forskellige måde at være med, så selv de helt små får en god oplevelse, de mellemste kan udfordre sig selv lidt og de ældre udfordrer sig selv og sin karakter endnu mere. På den måde kan hele familien deltage sammen, men få noget forskelligt ud af at være med.

Gratis for alle børn og unge i alle aldre, kræver dog tilmelding, kostume og et udfyldt karakterkort for deltagelse. Børn og unge under 12 år, skal være ifølge med en voksen, som meget gerne må deltage i rollespillet. (er du under 18 år, skal du have skriftlig tilladelse fra forældre/værge hvis du vil overnatte i skoven.

Selv om dette er et 24-timers rollespil, SKAL du ikke deltage hele tiden, det er op til dig, hvornår du tager hjem, når bare du er med til Tjek-in.

Vi har søgt om vi kan være i Golfparken på dagen, men har endnu ikke hørt om det er godkendt, skulle det ske at det ikke bliver det, flytter vi lokation og ikke dato.

Vi laver kostumer, rekvisitter og våben i foreningens lokaler.
Det er en vigtig del af det at spille en rolle. Det er ret svært både for dig selv, men især for andre, at leve sig ind i, at du er en ridder, når du står der i dine cowboybukser, sweater og kondisko.
Vi hjælper dig gerne med at lave dit kostume, og har også begrænset materialer til dette, det forventes at du selv laver det meste selv (eller med hjælp fra dine forældre/værge), men vi står altid klar med en hjælpende hånd eller ideer.

Uge 29
Mandag d. 15. juli kl. 12.00-16.00 – Vi laver karakterkort, her skal du finde ud af hvilke rolle du vil spille.
Tirsdag d. 16. juli kl. 12.00-16.00 – Vi laver kostumerne
Onsdag d. 17. juli kl. 12.00-16.00 – Vi laver kostumerne

Uge 30
Mandag d. 22. juli kl. 12.00-16.00 – Vi laver våben
Tirsdag d. 23. juli kl. 12.00-16.00 – Vi laver våben
Onsdag d. 24. juli kl. 12.00-16.00 – Vi øver kampreglerne og hvordan de forskellige magier/kommandoer virker, samt hvordan de enkelte roller opfører sig og er.

Det kostume, våben og rekvisitter der bliver lavet af foreningens materialer, tilhører foreningen, på den måde kan vi bruge dem i evt. senere rollespil, teater- eller filmproduktioner. Ønsker du specielt udstyr eller udstyr der ikke er hjemmelavet, er det op til dig selv at anskaffe og betale for disse.

Tjek-in – Starter kl. 9.30 og frem til 11.45. Når du møder op i skal du møde i kroen og melde din ankomst. Herefter vil du få et stempel på din hånd, som bevis for din deltagelse, samt du skal slå med en terning for at se hvor mange guld og sølv stykker du har fra spilstart. Samt der vil være våbentjek. Når klokken så er ca. 11.45 samles alle til en lille briefing og lidt efter dette går spillet i gang.

Du må gerne medbringe din egen mad og drikke, dette skal nydes i off-game områderne, med mindre det drikkes/spises af godkendte rekvisitter og kan inddrages som en realistisk del af rollespillet. Det bryder nemlig illustrationen at se settings-brydende marsbarer eller colaflasker i spillet.

Der vil være mulighed for at tilkøbe Oktober, som er spillepenge, du kan bruge på Kroen til at købe mad og drikke.

Regler for deltagelse
• Det er ikke tilladt at drikke alkohol og indtage nogen form for rusmidler eller euforiserende stoffer til AktivitetsJonglørernes arrangementer.
• Det er ikke tilladt at have åben ild. For at holde stemningen, er det bedst hvis du bruger lanterner, elektriske eller med ægte lys. Fakler må på ingen måde bruges ift. brandfare. Der må kun lave bål på de bålpladser, som er udpeget af Spilmestrene
• Affald som flasker, slikpapir, snor m.m. smides i opstillede affaldssække.
• Golfparken er fredet område, og du skal vise hensyn og respekt over for både dyre- og plantelivet. Husk derfor altid at rydde op efter dig.
• Vis hensyn til andre brugere af skoven! Golfparken er et offentligt sted der bruges af andre folk. Så giv dem en positiv oplevelse ved at vise dem godt spil og venlige rollespillere.
• Deltager du til et arrangement i AktivitetsJonglørernes-regi, godkender du ved deltagelse at vi må bruge billeder taget til arrangementet i forbindelse med PR og andet.
• Det er ikke tilladt at beskadige træer og buske, og man skal altid huske at rydde op efter sig selv og smide at smide affald i skraldeposer - ikke i naturen! Når vi rydder op efter scenariet, er vi ansvarlige for at skoven bliver efterladt i en forsvarlig tilstand. Hvis man ser noget affald på sin vej, selv hvis det er efterladt af andre, så sørger man for, at det bliver ryddet op.
• Alle off-game-genstande skal stilles væk fra in-game-områder. Du kan godt have mobil på dig, men gå langt væk fra de andre spillere, hvis du ønsker at bruge den. Ved kroen/banken er der et opsat område, hvor du kan stille dine tasker m.m.
• Vi frabeder folk at bruge bandeord og seksuelle vendinger, da vi er til et arrangement for børn og unde. Vi opfordrer til at finde på mere passende in-game-udtryk eller helt at undgå det.

Medbring:
• Dit karakterkort
• Dit kostume
• Sminke, hvis du ikke er udklædt hjemmefra
• Det gode humør, indlevelsen og forventningen til en god oplevelse for alle uanset alder.
• Mobilnummer på en voksen vi kan kontakte, hvis der sker noget.

Ventetiden inden spilstart
Det kan godt være du kommer til at vente noget tid, inden selve spillet går i gang. Dette skyldes at der er mange ting der skal forberedes inden spillet kan gå i gang. Brug derfor tiden til at hjælpe med forskellige ting. Spørg folk om de har brug for hjælp eller snak med alle de andre som er kommet. Hvis du vil være sikker på ikke at sulte, kan det være en god ide at tage en madpakke.

Tjek-ud
Tjek-ud bliver først opsat i kroen, når alt spilmateriale er ryddet ud af skoven. Alle skal til check-ud, får at få et stempel så du kan få en ny evne næste spil gang.
Vigtigt – Når spillet er slut, er det vigtigt, at du går hen i tjek-ud og aflevere alle dine spilleting. Det er spillepenge, artefakter, våben, udstyr og rekvisitter, så som trylledrikke, punge, skriftruller mm.- altså foreningens ting. De er alle markerede med et rødt AJ-symbol.
Vi ser gerne at vi alle hjælper med at rydde op i fællesskab.
Du skriver det på dit karakterark, og så får du det igen når du kommer næste gang. Du må ikke tage det med hjem, for så forsvinder tingene, og vi kan ikke bruge dem igen.



Map Aktivitetsjonglør.dk, Umanakvej 25, 9210 Aalborg, Denmark, Aalborg, Denmark
Report a problem

Are you going to this event?

Organizer

Aktivitetsjonglør.dk
Advertisement

More Events in Aalborg

Explore More Events in Aalborg